Rumøkonomien og dens betydning for samfundet er vokset. EU anslår, at cirka 10 procent af EU’s BNP er muliggjort af satellit navigationsdata. Danmark kan drage fordel af den globale rumøkonomi, og rummet kan fremme danske prioriteter – fra grøn omstilling og digitalisering til sikkerhed.
Hver dag er rummet med dets tusindvis af satellitter med til at gøre livet på jorden bedre. Både for mennesker og samfund. Rummet er med os, når vi skal finde vej, med FN’s klimapanel, når det skal beskrive fremtidens klima, med myndighederne, når de skal beskytte vores natur og miljø, med rederierne, når de skal finde den mest sikre og klima- og miljøvenlige sejlrute, med erhvervslivet, når der skal findes smarte datadrevne løsninger og meget mere.
Dette og meget andet kan I nu læse om i årsrapporten for rumområdet ”Rummet rykker nærmere”. Rapporten er udarbejdet af Det Tværministerielle Rumudvalg, der tæller repræsentanter fra i alt ni ministerier.
Hovedpointer fra årsrapporten:
Det Tværministerielle Rumudvalg består af Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, Transport- og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet.