Danmark skal have størst muligt udbytte af investeringerne i European Spallation Source, når den står færdigbygget i 2025. Derfor har en uafhængig rådgivningsgruppe udarbejdet en ny dansk ESS-strategi, som samler de danske aktører og sætter rammerne for den fortsatte danske indsats.
European Spallation Source (ESS) i Lund i Sverige bliver verdens mest avancerede facilitet inden for neutronforskning. Den geografiske placering af ESS - kun 60 kilometer fra den danske grænse - og et tilhørende datacenter, med hovedsæde i København, giver store fordele for Danmark.
Den danske ESS-strategi skal først og fremmest være med til at sikre, at der bliver etableret førende forskningsmiljøer, som kan udnytte de muligheder, som ESS skaber. Derudover skal placeringen af ESS og de danske forskeres adgang til faciliteten danne grundlag for banebrydende innovation – blandt andet inden for grøn omstilling.”
Danmark har, i samarbejde med sine nabolande, forudsætningerne for at blive et globalt center for udvikling og anvendelse af nye avancerede materialer, når ESS åbner om få år. Det skal den danske ESS-strategi hjælpe til med.
ESS-strategien samler alle danske aktører, så de med en fælles indsats kan udnytte de mange muligheder, som ESS-faciliteten giver. Både universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder bakker op om ESS-strategiens vision og vil arbejde sammen om at indfri målene.
Rådgivningsgruppen bag den nye ESS-strategi foreslår konkret 16 nye initiativer, som skal være med til at realisere strategien. Det er blandt andet:
Som det fremgår af ESS-strategien er kapacitetsopbygning på neutronområdet vigtig for den danske udnyttelse af ESS. Derfor er der på finansloven for 2019 og 2020 afsat penge til to nye ESS-fyrtårnsmiljøer:
Fyrtårnsmiljøer er hver blevet tildelt 34,8 millioner kroner til at udnytte de afgørende nye, teknologiske forskningsmuligheder inden for materialeforskning. Hvor fyrtårnsmiljøet SOLID vil udføre banebrydende forskning inden for neutron- og synkrotronbaseret 3D-imaging, vil Q-MAT have fokus på magnetisme og kvantematerialer. Begge miljøer kan være med til at understøtte den grønne omstilling ved udviklingen af for eksempel stærkere vindmøller eller superledere.
Endelig blev der i forbindelse med udmøntningen af Pulje til Forskningsinfrastruktur til forslag på Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur i 2019 bevilget 24 millioner kroner til forskningsinfrastrukturen DANFIX - Den Nationale Røntgen Imaging Facilitet. Faciliteten vil være placeret på Danmarks Tekniske Universitet og etableres i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet. Faciliteten vil kunne visualisere materialer og bioteknologiske komponenter i 3D og vil blandt andet kunne bruges til digitalisering af museale samlinger, fødevareforskning, miljøforskning og udvikling af nye lægemidler og produktionsteknologi.
Om ESS: