Der er godt nyt for Horizon Europe-ansøgere. Nu åbner EUopSTART-puljen igen for ansøgninger. Potentielle ansøgere til Horizon Europe kan via puljen få dækket nogle af de udgifter, der er forbundet med at forberede en Horizon Europe-ansøgning.
EUopSTART giver 50 procent i tilskud til udgifter forbundet med at udarbejde forsknings- og innovationsansøgninger til Horizon Europe. Tilskuddet er på 50.000 kroner eller 75.000 kroner alt efter ansøgers rolle i projektet.
I 2021 kan der ligesom tidligere år løbende indsendes ansøgninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Cut offs i 2021 er:
EUopSTART kan søges af virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner som universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), hospitaler, kommuner og regioner.
Det fulde opslag til EUopSTART er offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Ansøgninger indsendes gennem styrelsens ansøgningsportal, e-grant, der foreløbig vil være åben indtil den 18. maj 2021 kl. 12.00. I denne periode kan der løbende indsendes ansøgninger.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen behandler ansøgningerne efter hvert cut off, og ansøgere får svar cirka 25 arbejdsdage efter ansøgningsfristen.
EUopSTART yder tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at deltage i Horizon Europe-projekter. Puljen skal bidrage til at intensivere internationaliseringen af dansk forskning og styrke samspillet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder om forskning og innovation.