Det skandinaviske institut ved University of California, Berkeley er et af de førende selvstændige institutter for skandinaviske studier i USA. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har indgået et nyt samarbejde med universitetet, som betyder, at der fra sommeren 2021 oprettes et sendelektorat i dansk
Der er over 60 universiteter i udlandet, hvor der undervises og forskes i dansk sprog, litteratur og danske samfundsforhold. 25 universiteter har via Lektoratsordningen ansat sendelektorer, der underviser i dansk, og fra sommeren 2021 gælder dette også på UC Berkeley i USA.
Ledige stillinger som underviser i dansk i udlandet
Ansøgningsfristen til stillingerne er fredag d. 26. februar 2021.
Den enkelte sendelektor ansættes af universitetet. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen formidler ansættelsen via indstillinger fra Lektoratsudvalget.
Lektoratsudvalget forventer at afholde samtaler i uge 10.
Lektoratsordningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet har til formål at udbrede kendskabet til dansk i udlandet gennem støtte til danskundervisning ved udenlandske universiteter.