Det Europæiske Forskningsråd har sat navne på modtagerne af deres store forskningsbevillinger målrettet erfarne forskere. Danmark modtager fjorten af bevillingerne til fri og excellent forskning med et samlet beløb på mere end 207 millioner kroner. Otte af bevillingerne går til kvinder.
De fjorten bevillingsmodtagere fordeler sig bredt i landet med fire på Københavns Universitet (KU), fire på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), to på Syddansk Universitet (SDU), en på Aarhus Universitet (AU), en på Aalborg Universitet (AAU), en på IT-Universitetet (ITU) og en delt mellem Region Hovedstaden og Danmarks Tekniske Universitet.
De originale projekter vil med de mange penge i ryggen hver især forsøge at flytte grænserne inden for deres forskellige forskningsområder. Bevillingerne fordeler sig med tre bevillinger inden for feltet ’Fysisk videnskab og ingeniørvidenskab’, tre bevillinger inden for ’Life science’ og otte bevillinger inden for ’Samfundsvidenskab og humaniora’.
Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har evalueret i alt 2.653 ansøgninger til denne runde af de såkaldte Consolidator Grants. Af dem har 313 topforskere, hvilket svarer til ca. 12 %, været succesfulde med deres ansøgning og modtager nu et ERC Consolidator Grant. Samlet set uddeler ERC mere end 4,7 milliarder kroner til fri forskning fordelt på 313 forskningsprojekter, hvoraf mere end 207 millioner kroner går til de fjorten topforskere i Danmark.
De kvindelige forskere udgør 33,5% (105) af de totale bevillingsmodtagere, hvor de mandlige forskere udgør 66,5% (208) af bevillingsmodtagerne. I Danmark er 8 af de 14 bevillingsmodtagere kvinder. Det er første gang, at der i Danmark er flere kvinder end mænd, der modtager de store forskningsbevillinger fra ERC.
| Navn | Akronym | Projekt |
| Maria Escudero Escribano | ATOMISTIC | Atomic-Scale Tailored Materials for Electrochemical Methane Activation and Production of Valuable Chemicals |
| Maria Malksoo | RITUAL DETERRENCE | Ritual Action: Making Deterrence Matter in International Security and Memory Politics |
| Kamilla Miskowiak | ALTIBRAIN | Altitude-like hypoxia cognition training to target brain erythropoietin as a novel mechanism of long-lasting enhancement of neuroplasticity and cognitive functions |
| Hannes Schroeder | ChewArch |
Ancient Chewing Gums and the Archaeology of Alpine Lake Settlements |
| Navn | Akronym | Projekt |
| Sine Reker Hadrup | MIMIC | Molecular mimicry as a key parameter shaping T cell immunity |
| Søren Stobbe | SPOTLIGHT | Silicon-Photonics Hot-Electron Light Sources |
| Daniela Pigosso | REBOUNDLESS |
Towards the prevention of rebound effects within complex socio-technical systems |
| Sonja Haustein | URGENT |
Choice, necessity or chance? Understanding behaviouR chanGE iN Transport |
|
Tim Dyrby (er tillige tilknyttet Region Hovedstaden) |
CoM-BraiN |
Non-invasive Conduction Velocity Mapping in Brain Networks: A novel imaging framework for axonal fingerprinting of brain connections in health and disease |
| Navn | Akronym | Projekt |
| Amelia-Elena Rotaru | MIMET |
Conductive minerals as electrical conduits in methane cycling |
| Annette Baudisch | Born Once - Die Once |
Towards a transdisciplinary demographic theory of birth and death trajectories |
| Navn | Akronym | Projekt |
| Kristian Tylén |
eSYMb |
The Evolution of Early Symbolic Behavior |
| Navn | Akronym | Projekt |
| Morten Smedkjaer | NewGLASS | New Horizons in Glass Structure Prediction and Mechanics |
| Navn | Akronym | Projekt |
| Steffen Dalsgaard | DecouplingIT | A Global Comparative Ethnography of the Role of IT in the Mitigation of the Climate Crisis |
| Navn | Akronym | Projekt |
|
Tim Dyrby (er tillige lektor på DTU) |
CoM-BraiN | Non-invasive Conduction Velocity Mapping in Brain Networks: A novel imaging framework for axonal fingerprinting of brain connections in health and disease |
ERC’s bevillingstype Consolidator Grants er målrettet topforskere med 7-12 års forskningserfaring efter deres ph.d. Bevillingerne er på op til ca. 15 millioner kroner og løber i en femårig periode, hvor de giver forskerne mulighed for at bygge et team op og skabe tid og frihed til at forfølge deres banebrydende idéer.