Kortlægning viser stigning i bevillinger til grøn forskning i 2021

En ny kortlægning af fordelingen af grønne forskningsmidler viser, at der i alt er sat nye projekter i gang for 4,6 milliarder kroner i 2021 fra offentlige fonde, private fonde og EU. Samtidig giver en ny casesamling eksempler på projekter, der understøtter den grønne omstilling.

Forskning og udvikling af innovative teknologier og løsninger spiller en vigtig rolle, hvis Danmark skal nå i mål med sine ambitiøse klimamål i 2030 og 2050. Regeringen har derfor sammen med Folketingets partier investeret markant i forskning, der skal bidrage til den grønne omstilling.

En ny kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser en stigning i bevillingerne til grøn forskning og innovation i 2021. Der blev i 2021 i alt bevilget ca. 4,6 mia. kr. til grønne forsknings- og innovationsprojekter fra offentlige fonde og programmer, private fonde og EU’s rammeprogram Horizon 2020. Det er en stigning fra ca. 4,4 mia. kr. i 2020.

I 2020 lancerede regeringen en ny national strategi: ”Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation”. Strategien skal sikre en målrettet og styrket dansk forskningsindsats på det grønne område. Den pegede bl.a. på fire grønne missioner inden for CO₂-fangst, landbrug, grønne brændstoffer (Power-to-X mv.) og cirkulær økonomi, hvor der er behov for at accelerere udviklingen af grønne teknologier og løsninger. Kortlægningen viser, at ca. 3,3 mia. kr. går til projekter inden for de fire grønne missioner.

Samtidig med en markant prioritering af grøn forskning på det statslige forskningsbudget sker der også en betydelig grøn satsning i den private forskningsfinansiering.

Innovation bidrager til grøn omstilling

Hvis forskningsresultater skal omsættes til konkrete grønne løsninger, er der brug for at bygge bro mellem viden og dansk erhvervsliv. En ny casesamling giver eksempler på projekter, der konkret understøtter den grønne omstilling gennem indsatser inden for de fire grønne missioner.

For eksempel arbejder GTS-instituttet FORCE Technology med at fremme udbredelsen af CO2-fangstteknologier i Danmark ved at kortlægge og begrænse miljøbelastende udledninger fra CO2-fangstanlæg og stille teknologiske serviceydelser til rådighed for virksomheder.

Casesamlingen indeholder ud over GTS’er også eksempler fra viden- og erhvervsklyngerne, de danske innovationscentre i udlandet samt internationale forsknings- og innovationssamarbejder.

Fakta

  • De statslige bevillinger til grøn forskning og innovation er steget markant fra og med 2020 sammenlignet med forudgående år.
  • I 2021 er der uddelt ca. 4,6 mia. kr. til grønne forsknings- og innovationsprojekter fra de offentlige forsknings- og innovationsfinansierende fonde og programmer, tre centrale private fonde og EU’s rammeprogram Horizon 2020. Det er en stigning fra ca. 4,4 mia. kr. i 2020.
  • Heraf går ca. 3,3 mia. kr. til projekter inden for de fire grønne missioner udpeget i regeringens grønne forskningsstrategi. Der er uddelt godt 1,2 mia. kr. til projekter inden for 'Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion', knap 1,2 mia. kr. til 'Fangst og lagring eller anvendelse af CO2', godt 600 mio. kr. til 'Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.)' og 260 mio. kr. til 'Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler'.
  • En del af finansieringen af projekter inden for de fire missioner er sket gennem Innovationsfondens udmøntning af i alt 700 mio. kr. til fire grønne, bredt funderede missionsdrevne forsknings- og innovationspartnerskaber.
  • Trods den markante stigning i grønne forskningsmidler fra og med 2020 kan der ikke konstateres knaphed på kvalificerede ansøgere. Succesraterne i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond er på 6-15 pct. Succesraterne i udviklings- og demonstrationsprogrammerne ligger på ca. 30 pct., hvilket svarer til succesraterne for virksomhedsrettede programmer i Innovationsfonden.
  • Ud af de syv indsatsområder i den grønne forskningsstrategi uddeles der flest midler inden for områderne 'Energiproduktion inkl. Power-to-X og CCUS' og 'Landbrug og fødevareproduktion'. I forhold til 2020 er der sket et væsentligt fald i finansieringen af 'Miljø og cirkulær økonomi', hvilket bl.a. skyldes fordelingen af større enkeltbevillinger fra særligt Novo Nordisk Fonden m.fl.
  • Universiteterne er de primære modtagere af bevillinger til grønne forsknings- og innovationsprojekter med 68 pct. af midlerne efterfulgt af små og mellemstore virksomheder med 14 pct. og store virksomheder med 10 pct. GTS-institutterne modtager 2 pct. Billedet var nogenlunde det samme i 2020.