Nye mål for Danmarks medlemskab af internationale forskningsfaciliteter

Forskning er i stigende grad betinget af adgang til avanceret forskningsinfrastruktur. Hovedparten af disse forskningsinfrastrukturer findes på de danske universiteter, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at opbygge så avancerede og ressourcekrævende forskningsfaciliteter, at et enkelt land ikke kan løse opgaven alene. Derfor er Danmark medlem af ni store, internationale forskningsinfrastrukturer.

Medlemskabet giver danske forskere adgang til verdens største og mest avancerede forskningsanlæg inden for fusionsforskning, molekylærbiologi, partikel- og astrofysik, og materialeforskning.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har løbende fokus på hvordan, og i hvilket omfang Danmark og dansk forskning får mest muligt udbytte af medlemskaberne. På den baggrund opstiller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nu i samarbejde med det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur en række strategiske mål for Danmarks medlemskaber. Målene ser på, hvilke ambitioner Danmark skal have for den fremtidige anvendelse og udbytte af faciliteterne.

De strategiske mål opstilles inden for fire følgende hovedtemaer:

1. Overordnede sigtelinjer for udvikling af forskningsfaciliteten.
2. Videnskabelig anvendelse og udbytte af medlemskaberne.
3. Betydning af medlemskaberne for uddannelse og innovation.
4. Betydning af medlemskaberne ift. at understøtte forskningspolitiske mål.

De strategiske mål skal være med til at skabe en større tydelighed og retning for de danske interesser i forhold til det enkelte medlemskab. Derfor skal der inden udgangen af 2023 udarbejdes handlingsplaner, der angiver, hvordan de strategiske mål bliver opfyldt.

• Læs rapporten her
• Læs om det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur

Danske medlemskaber af internationale forskningsfaciliteter