Nyt eftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening

En ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen redegør for erfaringerne med den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som den fungerer i dag, og beskriver perspektiver fra centrale interessenter herunder især universiteter og fagministerier

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fælles betegnelse for en række ydelser, som universiteterne udfører for staten. Ydelserne spænder fra forskning inden for et bestemt område til konkrete beredskabs- og rådgivningsopgaver.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening udgør en central og samfundsvigtig opgave. Myndighedsbetjeningen kan være med til at udvikle beslutningsgrundlaget for eksempelvis lovgivning, kriseberedskab og håndtering af komplekse problematikker på en række ministerområder og dermed bidrage til, at myndigheder træffer beslutninger på et oplyst grundlag.

I den nye rapport giver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en aktuel status for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som den er organiseret i dag. Eftersynet skal fungere som et videngrundlag for fagministeriers og universiteters arbejde med og udvikling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. 

Sammenfattende peger rapporten på, at der blandt de rekvirerende fagministerier er enighed om, at modellen for den forskningsbaserede myndighedsbetjening fortsat fungerer og leverer kompetent myndighedsbetjening.

Rapporten viser også et potentiale for at styrke myndighedsbetjeningen på udpegede områder og beskriver en række udfordringer. 

Læs rapporten

Fakta

  • I retningslinjerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår det, at Uddannelses- og Forskningsministeriet med passende tidsintervaller foretager tværgående eftersyn af – og/eller dialogbaserede udviklingsaktiviteter i relation til – området, ligesom ministeriet arbejder for, at retningslinjerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening er tidssvarende.
  • Med aftalerne om fordeling af forskningsreserve m.v. i 2025 blev der afsat 140 mio. kr. til fortsat at opbygge varige forskningsmiljøer på strategisk prioriterede områder inden for den grønne forskning og understøtte velfungerende rammer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening og strategiske samarbejder med fonde. Forskningsreserveaftalen for 2024 afsatte 140 mio. til samme formål, mens der på baggrund af forskningsreserven for 2023 blev fordelt 86 mio. kr. til formålet på universiteterne med forskningsbaseret myndighedsbetjening.

For yderligere, kontakt:

Presseenheden i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 7231 8181, POK-presse@ufm.dk