Ni originale forskningsprojekter modtager millionbevilling fra Det Europæiske Forskningsråd

Ni forskere på danske institutioner modtager millionbevillinger på op til fem år til fri eliteforskning fra Det Europæiske Forskningsråd. Modtagerne fordeler sig bredt på fem danske universiteter samt en organisation.

Fotocollage af de ni ERC-bevillingsmodtagere

De ni forskningsprojekter, som modtager Det Europæiske Forskningsråd prestigefyldte Consolidator Grants, spænder bredt både geografisk og fagligt. 

Geografisk er bevillingerne fordelt med tre til Københavns Universitet, to til Aarhus Universitet og én til henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Kræftens Bekæmpelse.

Fra demokratisk resiliens til energioptimering af elektriske motorer

Flere fagdiscipliner er også repræsenteret lige fra demokratisk resiliens og misinformation over bæredygtigt landbrug til energioptimering af elektriske motorer.

En af bevillingsmodtagerne er professor Lene Aarøe på Aarhus Universitet, som vil undersøge, hvordan man bedst formidler fakta, så borgerne lettere kan forstå, huske og bruge dem – også i mødet med misinformation. Projektet skal give ny viden og praktiske værktøjer til at styrke demokratiet ved at gøre borgerne mere modstandsdygtige over for misinformation.

I et andet Consolidator Grant-projekt vil professor Tomislav Dragicevic på DTU undersøge, om industrielle elmotorer kan udnytte deres skjulte fleksibilitet til at hjælpe med at balancere EU’s grønne energisystem. Projektets resultater kan betyde større el-fleksibilitet, og det har potentialet til at mindske behovet for fossile kraftværker.

De to projekter – sammen med de syv øvrige – sigter på at rykke den videnskabelige barre på deres område og stræber efter at bringe deres forskningsfelter i nye, betydningsfulde retninger.

Fakta

  • ERC Consolidator-bevillingerne kan søges af forskere med en ph.d.-grad, der er afsluttet for mellem 7 og 12 år siden. Modtagerne er derfor yngre forskere, som er i gang med at opbygge deres karriere med banebrydende forskning. De får hver ca. 15 millioner kroner til deres respektive projekt.
  • Det Europæiske Forskningsråd modtog i denne ansøgningsrunde til Consolidator Grants 3084 ansøgninger, hvor 344 blev imødekommet. Det vil sige, at ca. hver 10. ansøgning er imødekommet.
  • Bevillingerne til de ni danske forskningsprojekter fordeler sig på tre videnskabelige domæner: Én bevilling er inden for ’Life Science’, fire bevillinger er inden for ’Fysisk videnskab og ingeniørvidenskab’ og fire bevillinger er inden for ’Samfundsvidenskab og humaniora’.

Om de ni bevillingsmodtagere

Om de tre bevillingsmodtagere fra Københavns Universitet 

Navn Akronym Projekt
Joanna Bergström  MOVR Using Motor Learning to Establish a Scientific Foundation for Mapping Techniques in Virtual Reality
Laura Vang Rasmussen TREANSFORM-FARM Uncovering a revolutionary way of transforming farming systems with forgotten foods
Nina Grønlykke Mollerup Before the Image  Before the Image: The Political Ontology of Image-Making for Legal and Social Justice

Om de to bevillingsmodtagere fra Aarhus Universitet 

Navn  Akronym Projekt 
Lene Aarøe FACTRES Factual Foundations: Leveraging Psychological Biases to Build Resilient Knowledge Among Citizens in Digital Democracies
Eve Hoggan MIRA Multimodal Interaction for Remote Physical Artefacts

Om bevillingsmodtageren fra Danmarks Tekniske Universitet 

Navn  Akronym Projekt
Tomislav Dragicevic  ARTEFACT ReliAble Online LeaRning in Power ConverTErs to Unlock Flexibility from Motor AppliCaTions

Læs mere

Nyheden 'DTU-professor modtager ERC Consolidator Grant' på DTUs hjemmeside 


Om bevillingsmodtageren fra Syddansk Universitet 

Navn Akronym Projekt
Ahmad Rafsanjani Abbasi  METABOA Exploring the Unexplored with a Crawling Soft Robot

Læs mere

Nyheden 'Slangerobot skal lytte sig frem i ukendt terræn' på SDUs hjemmeside


Om bevillingsmodtageren fra Aalborg Universitet 

Navn  Akronym  Projekt 
Kristen Ounanian AdjacenSEA Adjacent to the Sea: How coastal communities resist and reimagine blue frontiers

Læs mere

Nyheden 'Prestigefyldt europæisk bevilling finansierer AAU-forskning om kystsamfund' på AAUs hjemmeside


Om bevillingsmodtageren fra Kræftens Bekæmpelse 

Navn Akronym Projekt 
Lisa Frankel  TranscriptShape  Shaping the transcriptome through autophagy

Læs mere

Nyheden 'Kræftforsker Lisa Frankel modtager eftertragtet EU-bevilling' på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside