Ti lovende forskere på danske institutioner modtager prestigefulde bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd. Bevillingerne giver forskerne mulighed for i løbet af fem år at dykke ned i komplekse, videnskabelige problemstillinger. De nye forskningsprojekter spænder bredt fra teologi til fysik.
Samlet modtager forskerne på fire danske universiteter bevillinger på hver ca. 11 millioner kroner. Projekterne fordeler sig fagligt på sundhedsvidenskab, fysik, batteriforskning, algoritmer, eksistentialisme, matematik, teologi og jura.
Blandt andet på Syddansk Universitet, hvor lektor og algoritmeforsker Lars Rohwedder vil undersøge, hvordan særlige matematiske metoder kan bruges til at løse komplekse puslespilsagtige problemer gennem programmering.
På Aalborg Universitet vil postdoc Farshid Naseri via sit forskningsprojekt revolutionere batteriets levetid i bl.a. elbiler. Det skal minimere behovet for udskiftning af batterier, hvilket reducerer ressourceforbruget og miljøpåvirkningen.

Kilde: Fotocollage af postdoc Farshid Naseri, Aalborg Universitet
Som et sidste eksempel baner ERC-bevillingen vejen for et forskningsprojekt på jura på Københavns Universitet med lektor Céline E J L Brassart Olsen i spidsen. Det overordnede mål med projektet er at udvikle en juridisk ramme for mødres rettigheder forankret i kvinders konkrete erfaringer og at gentænke disse rettigheder, der pt. ikke afspejles i konkret lovgivning.
Københavns Universitet modtager fem af bevillingerne, mens tre går til Aarhus Universitet, en til Syddansk Universitet samt en til Aalborg Universitet.
Neden for kan du læse om de ti talentfulde forskere, som har modtaget et Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd.
| Navn | Akronym | Projekt |
| Lars Rohwedder | PARAMLP | Parameterized Algorithms and Polyhedra |
| Navn | Akronym | Projekt |
| Farshid Naseri | REVIVE | Rejuvenation and Anti-Aging Mechanisms for Vitalizing Next-Generation Electric Vehicle Batteries |
| Navn | Akronym | Projekt |
| Jens Emil Sloth Grønbæk | BRIDGE | Blending Realities for Interaction across Distributed Group Environments |
| Chao Sun | SYNDAM | Quality Control of Damaged Proteins at Synapses |
| Jan Vogler | EQUILIBRIUM | Changing for the Better: Escaping Negative Equilibria in State-Citizen Relations |
| Navn | Akronym | Projekt |
| Stefano Paesani | ASPEQT | Artificial atoms in Silicon Photonics for Error-corrected Quantum Technologies |
| Mathias Heltberg | PHOSCIL | Phase Separation and Oscillations in DNA Damage Response |
| Michael Martin Nielsen | BEYOND | Beyond UV: Visible-light Photocatalysis in Prebiotic Chemistry |
| Elizabeth X. Li | REEXIST | Existentialism Retold: Women and Existential Philosophy of Religion in Nineteenth Century Scandinavia |
| Céline E J L Brassart Olsen | MaMas | Mapping and Conceptualizing a Legal Framework for Maternal Rights during Pregnancy, Birth, and Early Motherhood |