Forskningens Døgn er en årlig tilbagevendende videnskabsfestival. Hvert år afholdes der i løbet af den uge, som videnskabsfestivalen varer, cirka 700 gratis events og foredrag i hele landet med mere end 50.000 besøgende.
På Forskningens Døgn kan man opleve alle tænkelige typer af events, der formidler forskning og forskningsresultater for børn, unge og voksne. Det kan f.eks. være videnskabscaféer, forskertorve, demonstrationer, udstillinger, forestillinger, foredrag, forsøg, rundvisninger, borgermøder og debatter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn og varetager den overordnede koordinering og markedsføring af Forskningens Døgn.