Denne side indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende Open Access.
I Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities af 22. oktober 2003 formuleredes de centrale definitioner af Open Access. Deklarationen er underskrevet af over 350 forskningsinstitutioner m.v., herunder Harvard University, UCLA, Smithsonian Institution, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Danmarks Frie Forskningsfond.
Grøn Open Access betyder, at forskerens fagfællebedømte artikel publiceres i et digitalt arkivet repositorium – hvortil der er fri adgang for alle interesserede. Dette sker som en parallelpublicering med det relevante videnskabelige tidsskrift – eventuelt efter en vis karenstid, hvor artiklerne udelukkende er tilgængelige i tidsskrifterne.
Gylden Open Access er en model, hvor videnskabelige tidsskrifter tager et engangsbeløb for at publicere en fagfællebedømt artikel frit tilgængelig for brugerne. Implementering af denne model vil pt. medføre en stigning i de aggregerede omkostninger for det offentlige i forhold til den eksisterende publiceringsmodel, idet forlagene tager betaling for Open Access-publicering af den enkelte artikel, samtidig med at forskningsinstitutionerne betaler licens til de forlag, som endnu ikke er fuldt ud Open Access-tidsskrifter, for at abonnere på selvsamme tidsskrift.
Open Access vil kunne effektivisere det offentliges investeringer i forskning og udvikling til gavn for forskere, forskningsmiljøer og private virksomheders muligheder for at øge deres innovation og bidrag til den samfundsøkonomiske vækst ved at sikre en bredere anvendelse af forskningens resultater. Open Access vil således:
Den rette implementering af Open Access vil ikke medføre et kompromis på kvalitetssikringen af forskningsresultaterne. Open Access er ikke en ændring af peer review-processen – forlagenes kvalitetssikring er en helt nødvendig kritisk gennemgang af forskningsresultaterne, som sikrer forskningens legitimitet. Af denne grund vil de videnskabelige tidsskrifter fortsat indtage en afgørende rolle i forskningspubliceringen.
Omvendt kan det tilføjes, at implementeringen af Open Access vil kunne styrke kvalitetssikringen givet et bredere publikum samtidig med, at muligheden for at plagiere mindskes givet nemmere adgang til den originale forskningspublikation.
Ja.
Det er ikke muligt at give et entydigt svar på dette spørgsmål. Umiddelbart viste indledende undersøgelser en klar tendens til en stigning i antallet af citationer, men dette billede er dog blevet mere nuanceret i senere studier, hvor resultaterne – som resultat af mere stringente analysemetoder – synes at være mere forbeholdne. En analyse foretaget af Philip M. Davis et al. fra 2008 påviser dog, at der er flere unikke besøgende og flere fuldtekst-downloads ved publicering i Open Access. Publicering i Open Access betyder dermed, at publikationerne når ud til et større publikum, men at dette nødvendigvis ikke resulterer i flere citationer. Ud fra dette kan det antages, at den forøgede læserkreds er at finde uden for de traditionelle forskningsmiljøer - eksempelvis ansatte i private virksomheder, forskere uden for de etablerede forskningsmiljøer, forskere fra tredjeverdens lande, praktiserende læger, advokater, gymnasielærere, politikere, journalister etc.
En artikel der er blevet godkendt til udgivelse, dvs. efter peer-review og forfatterens indføjelse af rettelser og tilføjelser. Denne udgave af artiklen kaldes ligeledes ’accepted version’, ’accepted draft’ o.l. Post-print er altså indholdsmæssigt lig den færdige publikation, men vil givetvis afvige fra denne i typografi og layout.
En artikel som endnu ikke er godkendt til udgivelse eller har gennemgået peer-review. Preprint er således versionen inden peer review-processen, der for forskerne er det vigtigste input til rettelser og tilføjelser. Pre-print kaldes også for ’submitted version’, ’pre-refereed draft’ o.l.
I relation til Open Access er et repositorium en database, der sikrer en permanent fri elektronisk adgang til forskningspublikationer og tilhørende materiale.
I Danmark har alle universiteter umiddelbart et repositorium, som pt. anvendes til indtastning af oplysninger til den bibliometriske forskningsindikator. Derudover kan man kan søge Directory of Open Access Repositories (OpenDOAR) for emnespecifikke eller institutionelle repositorier.
Via Directory of Open Access Journals (DOAJ) kan man søge på Open Access-tidsskrifter. Databasen angiver såvel hybrid som rene Open Access-tidsskrifter.
Ofte modsvares offentlig støtte til danske tidsskrifter af et krav om, at de udgives i Open Access. Det er bl.a. en forudsætning for støtte til tidsskriftspublicering fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation, at tidsskrifterne publiceres i Open Access.
Årsagen til forskelle i karensperioder, hvor en artikel udelukkende er tilgængelig i tidsskriftet, er, at forskningsresultater betragtes som nypublicerede, og derfor har større økonomisk værdi, i forskellige perioder alt efter fagområde. Forskningsresultater inden for eksempelvis IKT betragtes således som nypublicerede i en kortere periode end resultater inden for humaniora eller samfundsvidenskab, hvorfor en karensperiode inden for IKT er kortere.
