Partnerskabet skal styrke og udvikle danske bidrag til rumforskning og rumteknologi med et specielt fokus på fordelene ved medlemskabet af ESA. Ideen er at skabe en konstruktion som kan støtte danske rumforskningsinstitutioner og -virksomheder til banebrydende forskning og nye udviklingsmuligheder.
Som medlem af ESA er Danmark automatisk deltager i det obligatoriske Science program med et årligt bidrag på lidt under 80 mio. DKK. Programmet giver adgang til forskellige muligheder for at få indflydelse på det videnskabelige udbytte af missionerne, men også for at deltage med dansk teknologi. Partnerskabet vil søge at øge udbyttet af den danske deltagelse, både hvad angår forskning og teknologi.
Imidlertid har danske forskere generelt tradition for at deltage i videnskabelige missioner uden for ESA gennem deltagelse i science teams, med instrumenter eller anden teknologi. Derfor vil missioner uden for ESA ligeledes være omfattet af partnerskabets virke.
Flere forskningsområder vil være omfattet af partnerskabets virke. Det vigtigste er, at forskningsfeltet har forbindelse til rummet. Emner inden for astronomi og astrofysik, planetforskning, og fundamental fysik vil være omfattede af partnerskabet.
Det er tanken, at samarbejdet mellem rumvirksomheder og forskningsinstitutter vil fremme udviklingen af ny teknologi og føre til forøget spin-off på andre områder.
Arbejdet i partnerskabet koncentrerer sig fra starten om tre temaer:
Der er åbent for nye medlemmer under alle temaer. Medlemmerne af temagrupperne er typisk tilknyttet en af partnerne, men det er ikke et krav. Indtil videre har 11 partnere valgt at tilslutte sig partnerskabet, men partnerskabet er åbent for nye partnere.