Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggør årligt en version af konterings- og fordelingsvejledningen senest 1. oktober forud for det kommende regnskabsår.
Konterings- og fordelingsvejledningen for år 2022 kan nu findes på UFM’s hjemmeside:
I den nye version af vejledningen er der bl.a. indarbejdet
Projektgruppen arbejder i efteråret videre med en model for enhedsomkostninger på enkeltuddannelser samt opgørelse af omkostninger på delformål under formål 2-5 i tæt dialog med institutionerne. Principperne om fordeling af formål 6 og 7 på de faglige formål udarbejdes i 2022.
Spørgsmål til vejledningen kan henvendes til faelleskontoplan@ufm.dk.
UFS har udarbejdet en bro mellem CØSA-formålskoder og Uddannelsesregistrets uddannelseskoder (de nye delformål), som flere erhvervsakademier og professionshøjskoler har efterspurgt. Kodebroen mellem CØSA-formål og Uddannelsesregistrets delformål er blevet udvidet med Åben Uddannelse/VEU.
UFS arbejder på at indarbejde kodebroen mellem CØSA-formål og uddannelsesdelformål i takstkataloget på hjemmesiden og i tilskudsdokumentationen fra CØSA.
Vi får mange spørgsmål til konteringen af eksternt finansierede projekter. Derfor har vi valgt at sætte lidt flere ord på vejledningen i et webinar-format. Her gennemgås vejledningen med lidt flere detaljer og forklaringer i fire videoer, som kan ses samlet eller hver for sig.
De fire videoer offentliggøres på UFM’s hjemmeside i uge 41. Vi sender et link ud til alle ERFA-grupperne, når de er publiceret.
Når alle har haft mulighed for at se præsentationerne, arrangeres der spørgetimer i erfa-grupperne til spørgsmål og gennemgang i de enkelte grupper. God fornøjelse!
Vi arbejder i øjeblikket på at udarbejde kontoskemaer til Navision, som kan bruges til opstilling af årsrapporten ud fra regnskabet i Navision.
Vi forventer at udsende kontoskemaerne sammen med det øvrige årsrapportmateriale. Vi forventer ligeledes at præsentere kontoskemaerne på erfa-møder i løbet af efteråret.
I forbindelse med projektets overgang til drift nedsættes der i 2022 et regnskabsudvalg. Regnskabsudvalget vil som udgangspunkt mødes to gange årligt og drøfte hhv. årsrapportskabelonen og konterings- og fordelingsvejledningen.
Hver delsektor vil være repræsenteret i udvalget med 1-2 medlemmer, som udpeges af de respektive delsektorers sekretariater. UFS vil tage kontakt til sekretariaterne med henblik på nedsættelse af regnskabsudvalget.
UFS er i dialog med Økonomistyrelsen om en løsning, hvor data fra Navision Stat kan afleveres via SKS-systemet, uden at institutionerne nødvendigvis anvender SKS' periodestyring.
For 2021 forventes data dog at blive indsamlet ved indsendelse af datafiler (excel/csv/xml) pr. mail. UFS forventer at udarbejde en LDV-rapport til Navision Stat-brugere til formålet. Der følger nærmere information i løbet af efteråret.