Oplysning om behandling af personoplysninger i forbindelse med esas spørgeskemaundersøgelse. Her kan du læse mere om, hvordan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen behandler dine personoplysninger.
I forbindelse med spørgeskemaindsamlingen af esas spørgeskemaundersøgelse 2025 behandler Uddannelses- og Forskningsstyrelsen dine personoplysninger. Behandling af personoplysningerne sker efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Undersøgelsens formål er at undersøge tilfredsheden med det studieadministrative it-system ”esas” blandt de medarbejdere og ledere, der benytter systemet i deres daglige arbejde.
Resultatet af undersøgelsen skal dels anvendes til at få en indikation af, hvor tilfredse brugerne af systemet er dels anvendes til at kunne udarbejde den afsluttende orientering til finansudvalget i forbindelse med opfølgning på esas projektets ikke-økonomiske gevinster.
Nedenfor kan du læse nærmere om behandlingen i forbindelse med:
1. Den indledende kontakt til dig med henblik på deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen
2. Indsamling og bearbejdning af svar i spørgeskemaundersøgelsen
1. Indsamling af kontakt- og personoplysninger
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har indhentet en række oplysninger om dig fra din uddannelsesinstitution, herunder navn, mailadresse og uddannelsesinstitution med henblik på at kunne kontakte dig om deltagelse i undersøgelsen. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil anvende oplysningerne til at kontakte dig vedr. deltagelse i esas spørgeskemaundersøgelse 2025 via mail.
Uddannelses– og Forskningsstyrelsen har hjemmel til at indhente kontaktoplysninger på medarbejdere på institutionerne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse
2. Dataansvarlig
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er dataansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, som ministeriet og styrelsen har modtaget om dig. Kontaktoplysningerne er:
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 19918440
Telefon: 7231 7800
Mail: ufs@ufm.dk
3. Kontaktoplysninger til databeskyttelsesrådgiver
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte ministeriets og styrelsens databeskyttelsesrådgiver:
På e-mail: dpo@ufm.dk
Ved brev: Brev til ministeriet ”att. databeskyttelsesrådgiver”.
Kontaktoplysninger for databeskyttelsesrådgiveren på din institution kan du få ved at kontakte institutionen herom.
4. Retsgrundlag
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger følger af:
Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, hvorefter en behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller hvis den henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt
Spørgeskemaundersøgelsen udføres som et led i esas projektets afrapportering af gevinstrealisering, da Uddannelses- og Forskningsstyrelsen som myndighed skal give en rapportering til Finansudvalget om esas projektets gevinstrealisering.
5. Kategorier af personoplysninger
Der behandles følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Kontakt- og identifikationsoplysninger såsom navn, mailadresse og institution (almindelige personoplysninger).
6. Hvor kommer personoplysningerne fra?
Personoplysningerne kommer fra:
Kontakt- og identifikationsoplysninger er indhentet fra din institution.
Oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen stammer fra dig.
7. Videregivelse af dine personoplysninger
Svar fra spørgeskemaundersøgelsen indgår i en samlet gevinstrealiseringsrapport, der vil blive delt med esas områdets styregruppe. Gevinstrealiseringsrapporten vil danne grundlag for den afsluttende orientering til finansudvalget om esas projektets gevinstrealisering, i henhold til Finansministeriets budgetvejledning.
Derudover kan resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blive delt med de uddannelsesinstitutioner, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen.
8. Overførsel til modtagere i tredjelande
Der overføres ikke personoplysninger til tredjelande.
9. Opbevaring af personoplysninger
For at kunne følge udviklingen på din uddannelsesinstitution over tid, vil dine svar blive opbevaret så længe, det er relevant at følge udviklingen i de forhold, som indgår i spørgeskemaet, og foretage relevante analyser heraf.
Dine kontaktoplysninger til brug for at kunne kontakte dig om deltagelse i undersøgelsen slettes tre måneder efter, at spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet.
Svarene afleveres til arkivmyndighederne, jf. arkivloven efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet (ca. hvert 5. år).
10. Dine rettigheder
Du har en række rettigheder i forhold til behandlingen af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte ministeriet, styrelsen eller din uddannelsesinstitution, som også kan give dig nærmere informationer om rettighederne.
Se mere om dine rettigheder her:
A. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til indsigt i behandlingen af dine oplysninger. Dette betyder, at du med visse undtagelser har ret til at få at vide, om ministeriet, styrelsen og din uddannelsesinstitution behandler oplysninger om dig, samt i givet fald at se oplysningerne.
B. Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
C. Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig inden tidspunktet for myndighedens almindelige generelle sletning.
D. Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må ministeriet, styrelsen og uddannelsesinstitutionen fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
E. Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod myndighedens ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
11. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde dine personoplysninger behandles på.
Se kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside