Ændringer i uddannelser og uddannelsesudbud kan være en forudsætning for at uddannelserne til stadighed er relevante. Ministeriet skal godkende ændringer i eksisterende uddannelser, samt sammenlægninger og nedlukninger af uddannelser.
I vejledningen er der en nærmere beskrivelse af emnerne, der kan søges om, inklusive det relevante regelgrundlag og hvordan skemaerne skal udfyldes.
Vejledningen findes her:
Institutionerne kan ansøge om ændringer i eksisterede uddannelser digitalt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på mailadressen udbudsaendring@ufm.dk.
Der er én årlig frist for ansøgninger. Fristen er 15. september.
Ansøgning om ændringer af eksisterende uddannelser skal ske med brug af følgende skemaer. Skemaer opdateres årligt i maj:
Ansøgninger bliver behandlet så ændringerne, såfremt de kan imødekommes, bliver gældende fra optagelsen det følgende år. Relevante emner medtages i Optagelse.dk 1. februar i det kommende år.