Med universitetsreformen fra 2023 blev det besluttet, at de akademiske bacheloruddannelser skal dimensioneres for at skabe en bedre balance i optaget til de videregående uddannelser. De første lofter gælder fra sommeren 2025.
Sektordimensioneringen udgør en reduktion af tilgangen på akademiske bacheloruddannelser på ca. 10 pct. i den første dimensioneringsperiode fra 2025-2029 sammenlignet med den gennemsnitlige tilgang i perioden 2018-2022. Lofterne i sektordimensionering tilpasses hvert femte år på baggrund af den demografiske udvikling, således at antallet af uddannelsespladser fremover følger udviklingen i antallet af unge.
Information om hvordan der følges op på sektordimensionering og sanktioner ved overskridelse.
Spørgsmål til sektordimensionering kan rettes til: dimensionering@ufm.dk