Med et fagspecifikt kursus og et online kursus for pårørende er formålet med projektet at skabe et velfungerende samarbejde mellem fagprofessionelle og pårørende for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne. Projektet løber fra 2019 til 2020.
Kompetenceudviklingsforløbet skal bestå af to dele: et fagspecifik kursus for fagprofessionelle og et online kursus for pårørende. Begge dele udvikles på baggrund af en samskabende undersøgelsesproces. Projektet organiseres i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon, Autisme Center Vestsjælland (ACV), MOCH A/S og Socialpædagogernes Landsforening (SL).
Formålet med projektet er:
At skabe forøget indsigt i de forskellige arenaer og forståelser, som pårørende og fagprofessionelle står i som grundlag for samarbejde
At bidrage med metoder og indsigter, der øger ligeværd mellem de samarbejdende parter frem for et samarbejde, der blot er baseret på informationsstrømme.
At udvikle fagprofessionelle kompetencer, der kan kvalificere samarbejdet med pårørende, og skabe et samarbejdsmiljø, der direkte bidrager til borgeres trivsel og udvikling.
Projektet løber fra januar 2019 til december 2020. Projektets aktiviteter er organiseret i to faser: