Udvikling af en ny masteruddannelse i informatikundervisning målrettet gymnasielærere, sekundært undervisere på professionshøjskolerne og tertiært undervisere på universiteterne. Projektet løber fra 2019-2020.
Informatikfaglighed er i hastigt færd med at blive en almen og fundamental del af uddannelse på alle niveauer lige fra grundskole over ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. Der er derfor behov for en målrettet og ambitiøs indsats, dvs. uddannelse af nye lærere herunder efteruddannelse af allerede eksisterende undervisere. Dette projekt adresserer behovet for kompetencer affødt af nye teknologier og digital udvikling, samt kapacitetsopbygning på VVEU, herunder undervisningskompetencer.
Formålet med den nye masteruddannelse i informatikundervisning er at udvikle en uddannelse med høj kvalitet og er relevant for målgrupperne: Gymnasielærere, sekundært undervisere på professionshøjskolerne og tertiært undervisere på universiteterne. Relevansen af masteruddannelsen sikres ved at organisere uddannelsen fleksibelt efter den buffetmodel, der er kendt fra masteruddannelsen i it. Med denne buffetmodel vil man dels kunne tilgodese et bredt spektrum af undervisere, dels kunne justere indhold i takt med, at fagligheden implementeres i uddannelsessystemet, og nye behov opstår.
Projektet løber fra 1. januar 2019 til 30. august 2020. Det bliver gennemført i fire faser: