Kombinationen af to nye, digitale teknologier – online arbejdsformer, der accelererede under COVID-19 pandemien, og letanvendelig generativ kunstig intelligens (KI) – udfordrer arbejdslivets og uddannelsesverdenens indretning.
Den samlede erhvervsakademisektor i Danmark står midt i disse omvæltninger, fordi deres uddannelsesarbejde er så tæt forbundet med erhvervslivets praksisser.
Projektet, der udføres af erhvervsakademierne som samlet sektor, søger at kvalificere en række spørgsmål, der tager udgangspunkt i, hvilken effekt de to teknologier har på erhvervsakademiernes og deres samarbejdspartneres aktiviteter.
Projektets arbejde skal munde ud i et generelt kompetenceløft af undervisere i brugen af AI og virtuelle undervisningsformer, samt forstå praksiseffekten af de nye teknologier, herunder nye afprøvningsformer.