Professionshøjskolen Absalon: IT-didaktik i spil

Professionshøjskolen Absalon vil udvikle et IT-didaktisk spilformat, der har til formål at øge undervisernes viden om-, og motivation til at anvende digitale teknologier og gamification i online og blended learning.

Projektet har til formål at udvikle et spil om IT-didaktik, der efterfølgende afprøves og testes med VEU-undervisere og –konsulenter fra Absalon, Zealand og erhvervsskolen ZBC. Spillet skal dels udvikle deltagernes viden om IT-didaktik og dels skal bidrage til at deltagerne bliver inspireret til selv at anvende online- og blended learning i undervisningssituationer. Projektet har således et dobbeltdidaktisk formål med undervisere og konsulenter som primær målgruppe.

Spilformatet skal afprøves ved 12 on-site roadshow på de involverede institutioner, hvor koncepter for anvendelse af spilformatet i konkrete undervisningssituationer vil blive udviklet.

Derudover udvikles et online forum, hvor undervisere og konsulenter kan erfaringsudveksle ift. anvendelse af spilformatet.

Projektet løber til og med foråret 2024