Partnerskab for børneforskning skal forestå en langsigtet, strukturel styrkelse af den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn (0-6 år).
Partnerskabet skal understøtte praksisrettet forskning, som bl.a. skal bidrage til en styrket faglighed i pædagoguddannelsen samt styrket viden om kvalitet i dagtilbud og betydningsfulde faktorer for børns udvikling, som kan understøtte den løbende kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet.
Partnerskabet er etableret på baggrund af en bevilling på i alt 200 mio. kr., som blev afsat i forbindelse med fordelingen af forskningsreserven for 2021.
Partnerskabet består af hhv. en bestyrelse, et repræsentantskab samt to vurderingspaneler – et praksispanel og et videnskabeligt panel.
Bestyrelsen består af:
Bestyrelsen er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren. Agi Csonka (formand), Torben Tranæs og Stine Kart Skytte er udpeget af ministeren direkte, mens de øvrige medlemmer er udpeget af ministeren efter indstilling fra Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter, BUPL og KL.
Partnerskabets repræsentantskab består af medlemmer fra følgende organisationer og institutioner:
Vurderingspanelerne nedsættes af bestyrelsen.