Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser rådgiver om udvikling af de maritime uddannelser.
Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser består af organisationer fra arbejdsmarkedets parter og myndigheder inden for de maritime erhverv, også kaldet Det Blå Danmark, samt Rektorkollegiet for de maritime uddannelser og repræsentanter for undervisere og studerende.
Uddannelsesrådet rådgiver de ansvarlige myndigheder i forbindelse med udvikling af de maritime uddannelser, således at de lever op til aftagernes behov.
Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser mødes med Uddannelses- og Forskningsministeriet ved to ordinære årlige møder.
Uddannelsesrådets medlemmer er valgt som repræsentanter for deres organisation.