Censorsystemet har en vigtig funktion i forhold til at sikre kvaliteten i uddannelserne, men der er flere udfordringer i det nuværende system. Uddannelses- og forskningsministeren nedsatte derfor i 2015 et censorudvalg, som skulle udarbejde modeller for et nyt censorsystem. Udvalget ophørte i 2016.
Censorudvalget skulle blandt andet gennemføre en række analyser og høre interessenter som uddannelsesinstitutioner, de studerende, censorformænd og aftagere.
På baggrund af analyse- og udvalgsarbejdet skulle udvalget opstille modeller for et fremtidigt censorsystem og overveje, om det vil være relevant at ensarte censorsystemet på tværs af de videregående uddannelser.
Rapporter og analyser udarbejdet for Censorudvalget.