EIC Pathfinder giver støtte til forskning, der har potentiale til at danne det videnskabelige grundlag for fremtidens banebrydende teknologier. EIC Pathfinder er opdelt i hhv. Pathfinder Open og Pathfinder Challenges.
Pathfinder Open består af åbne bottom-up opslag, hvor der ikke krav om, at den teknologiske løsning, der arbejdes på, skal ligge inden for et særligt forskningsfelt. Her vil man derfor kunne opnå støtte inden for alle områder, så længe man udvikler en banebrydende teknologi eller innovation med stor gennemslagskraft i markedet.
Pathfinder Challenges består af top-down calls, hvor der er specifikke forskningsområder og udfordringer som ønskes løst. Udfordringerne tager afsæt i EU’s prioriteter inden for f.eks. grøn omstilling, det digitale område og sundhed.
EIC Pathfinder projekter følger en såkaldt porteføljetilgang, hvilket betyder, at alle EIC-støttede projekter indgår i en samlet tematisk eller challenge-baseret portefølje af projekter. Hver af disse porteføljer er tildelt en EIC programme manager, som i samarbejde med projektdeltagerne vil hjælpe med at udvikle og justere projekterne for at maksimere deres relevans for den samlede portefølje. Som del af en portefølje, vil projekter også deltage i porteføljeaktiviteter f.eks. for at finde relevante partnere, identificere markedsmuligheder, mm.
Pathfinder finansierer forskning i radikalt nye teknologier med potentiale til at ændre vores liv. Som i hele Horizon Europe er det de bedste og mest lovende teknologier, der bliver finansieret – dem, der for alvor har muligheden for at gøre en forskel. Det ansøgte Pathfinder projekt skal bringe teknologien fra TRL 1 til TRL 4, altså fra idéens undfangelse til teknologiens validering (proof of principle).
Ansøger skal have fokus på at skitsere sin vej til slutresultatet både med fokus på, hvordan målet nås, men også på de udfordringer og risici, som man på forhånd ved, at man skal finde en løsning på. Det skal altså stadig være betydelige usikkerhedsmomenter, der skal afklares i løbet af projektet.
Pathfinder finansierer tværdisciplinært samarbejde mellem forskere og innovatører, og her er det nødvendigt at skabe et projekt, hvor forskere fra forskellige akademiske discipliner bringes sammen, og hvor både forskere og erhvervsliv indgår i konsortiet. Dette tværdisciplinære fokus er navnligt fremtrædende i Pathfinder Open.
Der kan opnås følgende i støtte:
• 3 mio. euro til Pathfinder Open-projekter
• 4 mio. euro til Pathfinder Challenges-projekter
Begge projekttyper har en finansieringsrate på 100 % for alle deltagende parter.
Begge Pathfinder-programmer yder støtte til projekttypen ’Research and Innovation Actions’.
Konsortier fra EU-medlemslande og lande associeret med Horizon Europe-programmet.
Krav til konsortier:
Derudover kan enkeltansøgere samt små og større konsortier (to partnere) ansøge under EIC Pathfinder Challenges.
Dit forslag skal opfylde følgende grundlæggende karakteristika: