Nedenfor kan du læse om vores behandling af personoplysninger i forbindelse med rådgivning om Horizon-programmerne.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger i forbindelse med rådgivning om Horizon-programmerne. Har du spørgsmål til behandling af personoplysninger i forbindelse med rådgivning om Horizon-programmerne, er du velkommen til at rette henvendelse til:
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS)
EuroCenter
Haraldsgade 53
2100 København Ø
E-mail: eurocenter@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriets databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på følgende måder:
E-mail: dpo@ufm.dk
Telefon: 7231 8909
Brev: Brev til ministeriet “att. databeskyttelsesrådgiver”.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen behandler oplysninger som led i rådgivning om Horizon Europe. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen behandler de oplysninger, som du selv oplyser pr. mail. Der vil oftest være tale om almindelige personoplysninger, herunder kontaktoplysninger.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine oplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv.
De personoplysninger, som du oplyser pr. mail eller telefon registreres i UFS’s IT-system. Det overordnede formål er at levere professionel rådgivning. Dine personoplysninger videregives ikke til tredjepart.
Dine personoplysninger gemmes i UFS’s IT-system og bruges efterfølgende til at kontakte dig i forbindelse med rådgivning og evt. arrangementer om samme emne. Dine personoplysninger opbevares almindeligvis i cirka fem år fra din henvendelse.
Samtykke til behandling af personoplysninger kan til enhver tid trækkes tilbage. Hvis samtykke trækkes tilbage, påvirker det ikke lovligheden af behandlingen af personoplysninger frem til tidspunktet for tilbagetrækningen.
Hvis du ønsker at trække dit samtykke tilbage skal du ende en mail til eurocenter@ufm.dk med emnefeltet: Tilbagetrækning af samtykke – Rådgivning om Horizon Europe.
Du kan læse mere om dine rettigheder på:
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, styrelsen behandler dine personoplysninger på. Find Datatilsynets kontaktoplysninger på: