Webinar: Hør om dine muligheder for at søge om tilskud fra nyt Nordplus i 2023

Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram, Nordplus, lancerer en ny programperiode 2023-2027 og inviterer nordiske og baltiske institutioner og organisationer fra alle dele af uddannelsessektoren til at søge om tilskud.

Ansøgningsrunden for Nordplus åbner

Den 4. november åbner en ny ansøgningsrunde for Nordplus, og der er deadline for ansøgninger 1. februar 2023. Derfor afholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen to webinarer: 

  • 11. november 2022 kl. 13:00-14:30 
  • 5. december 2022 kl. 13:00-14:30

Indholdet på de to webinar vil være det samme, og det er således kun nødvendigt at tilmelde sig det ene. 

Målgruppe

Webinarerne er henvendt til alle, der er interesserede i at høre om det nye Nordplus-program 2023-2027 eller er interesserede i at ansøge om Nordplus-tilskud i 2023. Kendskab til Nordplus er ikke en forudsætning for at deltage i webinarerne.

Hør om dine muligheder i det nye program.

På disse webinarer vil repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som administrerer Nordplus i Danmark, introducere det nye Nordplus 2023-2027 og ansøgningsprocessen. Efter introduktionen vil deltagerne blive delt op i sektorer/delprogrammer, så der bliver mulighed for at få målrettet information om de enkelte delprogrammer i Nordplus. Du bedes derfor i tilmeldingsformularen krydse af, om du er mest interesseret i at høre om:

  • Nordplus Junior: Projekter inden for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
  • Nordplus Videregående Uddannelse: Projekter inden for videregående uddannelse
  • Nordplus Voksen: Projekter inden for formel, uformel og ikke-formel voksenuddannelse samt folkeoplysning
  • Nordplus Horisontal: Projekter på tværs af mindst to uddannelsessektorer
  • Nordplus Nordens Sprog: Projekter inden for alle uddannelsessektorer med fokus på nordiske sprog

    Tilmelding

    Tid og sted

    • Hvornår

      05. december 2022 fra 13.00 til 14.30