Det tyske kontor for Erasmus+ inviterer nytilkomne inden for Erasmus+ til seminar om mobilitetsprojekter for voksne kursister med færre muligheder.
MålgruppeSeminaret henvender sig til repræsentanter fra voksenuddannelsesområdet, der er nye inden for Erasmus+ og er interesseret i at lave mobilitetsprojekter. Du kan f.eks. arbejde som lærer, leder, projektkoordinator eller lign.
Din organisation skal være villig til at sende egne kursister afsted og/eller modtage kursister fra kommende samarbejdspartnere.
Formålet med seminaret er at blive klogere på mulighederne for mobilitetsprojekter for voksenkursister med færre muligheder samt at arbejde med kursistinddragelse i planlægning af fremtidige projekter.
På seminaret vil følgende spørgsmål bl.a. blive diskuteret:
Seminaret vil bestå af oplæg og netværksaktiviteter, hvor deltagerne får mulighed for at finde projektpartnere og udvikle projektidéer inden for Erasmus+-mobilitetsprojekter.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til én deltager til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.
15.01.2024
Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig et seminar via SALTO E-T.
27. maj 2024 til 29. maj 2024