Det polske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar om Erasmus+-samarbejdsprojekter på voksenuddannelsesområdet med fokus på at etablere netværk og udvikle idéer.
Seminaret henvender sig til dig, der arbejder i en organisation eller institution inden for voksenuddannelsesområdet med seniorer og er interesseret i at starte et Erasmus+-samarbejdsprojekt (Small-scale eller Cooperation Partnership) samt ønsker at møde nye projektpartnere.
Både nytilkomne og erfarne inden for Erasmus+ er velkomne.
Seminaret har til formål at fremme aktivt medborgerskab og miljømæssigt engagement blandt seniorer. På seminaret vil der være mulighed for deling af ’best pratice’ samt netværksmuligheder, hvor der er mulighed for at finde potentielle partnere og udveksle idéer.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til 2 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.
08.09.2024
Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T.
22. oktober 2024 til 25. oktober 2024