Har du fået tilskud til et projekt for frivillige i 2025? Her finder du de dokumenter, du skal bruge til at administrere dit tilskud
Din kontrakt henviser til disse tre dokumenter. Det er de regler, du skal følge, når du administrerer projekter for frivillige.
Aftalebilag er de dokumenter, du skal bruge til at administrere dit tilskud mellem dig og projektdeltagerne.
"Annex 4 - Template volunteering agreement" er den aftale, som din organisation skal anvende, når I indgår aftale med en frivillig.
"Volunteer Registration Form" skal udfyldes og indsendes til styrelsen på esc@ufm.dk. Dette skal ske i så god tid som muligt før ankomst, idet informationerne bliver anvendt til planlægning af "On-arrival kurser" og "Mid-term evalueringer".
De administrative dokumenter hjælper dig, når du afrapporterer dit tilskud i Beneficiary Module.
Personer fra Rusland har fortsat mulighed for at deltage som frivillige på et ESC51-projekt, jf. programguiden for Det Europæiske Solidaritetskorps.
Bemærk at russiske deltagere ikke må være registreret på en af følgende af EU’s sanktionslister. Det er den danske tilskudsmodtager /værtsorganisations ansvar at tjekke dette forud for opholdet start.
Sanktionsliste i forskellige formater
Bemærk at de opdateres løbende.
Kontakt os altid på esc@ufm.dk for yderligere information og rådgivning i sådanne tilfælde, idet der knytter sig særlige opmærksomhedspunkter hertil.
Alle regler for et frivilligt projekt 2025 findes i Programme Guide.
Da I fik tildelt tilskud til jeres projekt for frivillige i 2025 skete det på baggrund af en række faktorer og prioriterede kategorier. I principper for budgettildeling kan du læse mere om, hvordan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen prioriterede tildeling af tilskud.
Beneficiary Module (BM) er systemet til at administrere alle projekter med tilskud fra Det Europæiske Solidaritetskorps.
I Organisation Registration System registreres oplysninger om organisationer, der deltager i projekter med tilskud fra Det Europæiske Solidaritetskorps.
Se her, hvordan du f.eks. ændrer kontaktperson eller uploader dokumenter i Organisation Registration System.
Online Language Support (OLS) er en hjemmeside, hvor sprogtest- og kursuslicenser administreres. Du kan læse mere om OLS på Europa-Kommissionens hjemmeside.
Få flere oplysninger om sprog på Europa-Kommissionens hjemmeside
”European Solidarity Corps Placement Administration and Support System (PASS)" er det system, hvor I som organisation kan søge efter frivillige. Her kan I komme i kontakt med interesserede unge samt sende dem tilbud om et ophold. Det er også her, at I skal matche med dem (ved at sende et tilbud (”offer”)), når begge parter er enige om deltagelse i et projekt.
Vi anbefaler, at dette sker så snart din organisation er enig med den frivillige om sin deltagelse i jeres projekt. Vær OBS på at den frivillige skal have accepteret tilbuddet senest 14 dage før aktivitetsstart. Dette er vigtigt, da det er fra PASS I indhenter (retrieve) information om den frivillige til Beneficiary Module.
Du finder en vejledning til PASS samt e-mailadresse til helpdesk (teknisk support) her:
Log på PASS og gør følgende:
Ifølge programguiden for det Europæiske Solidaritetskorps 2025 (s. 84-86) skal ALLE deltagere på frivilligprojekter forsikres (bemærk andre regler for in-country deltagere).
DIn organisation er som tilskudsmodtager ansvarlig for, at deltagere i frivilligprojekter bliver tilmeldt og får en supplerende sundhedsforsikring, inden de påbegynder deres ophold gennem Det Europæiske Solidaritetskorps.
Bemærk at forsikringen er et supplement til henholdsvis det blå EU-sygesikringskort og (i Danmark) det gule sundhedskort. Det er derfor en forudsætning, at deltageren fra lande, der har adgang til det blå sygesikringskort, medbringer dette ved ankomst til Danmark. Det er ligeledes tilskudsmodtagers ansvar at sikre, at alle frivillige får det gule sundhedskort hurtigst muligt efter ankomst.
Tilskudsmodtagere skal forsikrings registrere deltagerne via Beneficiary Module. Dvs. deltageren skal være hentet ind fra PASS, der skal tikkes af i insurance-boksen, og deltageren skal være i ”complete”. Dette gælder deltagere i alle aktive projekter og skal ske senest 14 dage før ankomst.
Da flere fortsat har problemer med at hente deltagere ind fra PASS, vil der i en overgangsperiode blive krydstjekket med matches i PASS. Dvs. at deltagere der er ’matchet’ i PASS, men som ikke er tilføjet en ’participation’ i Beneficiary Module alligevel registreres af systemet.
Vær særlig OBS og giv Styrelsen besked hvis:
Modtager du eller den frivillige en registreringsbekræftelse fra Henner, behøver I naturligvis ikke kontakte os, selvom I oplever ovenstående. Så er vedkommende registreret.
Overgangsperiodens længde er ikke fastsat: Europa-Kommissionen monitorerer løbende, om systemerne virker, og vi har brug for jeres inputs til dette. Derfor er det VIGTIGT, at I løbende forsøger at opdatere Beneficiary Module, og at I kontakter os, hvis I stadig oplever problemer med at registrere jeres frivillige via Beneficiary Module.
Oplever I problemer med systemerne i forbindelse med ovenstående?
Det er tilskudsmodtagers ansvar at sikre, at alle frivillige har de nødvendige opholdstilladelser. Orienter dig i reglerne hos Styrelsen for International Rekruttering og Administration (SIRI).
Find også mere information i info-kittet til volontører, hvor de vigtigste oplysninger er samlet. Afsnit om "Info-kit" findes nederst på siden.
Formidling af projektet for frivillige er en del af administrationen af dit tilskud fra Det Europæiske Solidaritetskorps..
Europa-Kommissionen stiller forskellige IT-systemer til rådighed, som skal anvendes i forbindelse med administrationen af jeres tilskud fra Det Europæiske Solidaritetskorps. Alle data, som indtastes i de forskellige IT-systemer, bliver opbevaret i databaser hos Europa-Kommissionen.
Du har mulighed for at klage til Uddannelses- og Forskningsministeriets departement (www.ufm.dk) over retlige forhold i forbindelse med afgørelser vedrørende Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC). En eventuel klage sendes til Uddannelses- og Forskningsministeriets departement (klage@ufm.dk). Du må gerne notere i overskriften/emnefeltet, at klagen vedrører Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC).
Har du spørgsmål til afrapportering eller bilag, kontakt Bevillingsenheden Svendborg
Har du spørgsmål vedr. evt. ændringer i jeres godkendte projekt for frivillige, kontakt Taia Nysted Schjøtt
Har du spørgsmål vedr. evt. ændringer i jeres godkendte solidaritetsprojekt, kontakt Alexander Clausen eller Line Katja Mex-Jørgensen