Her guider vi dig igennem din ansøgning om tilskud til Solidaritetsprojekter i Det Europæiske Solidaritetskorps.
Ansøgningsfrist: 18. februar 2026 kl. 12.00 og 1. oktober 2026 kl. 12.00

Inden du indsender en ansøgning, skal du sikre dig:
Du finder krav og kriterier i programguiden for Det Europæiske Solidaritetskorps.
Her på vores hjemmeside kan du også læse om, hvad du kan få tilskud til:
Før du kan indsende en ansøgning, skal du have et EU-login. Du skal bruge dit EU-login i både ansøgningsfasen og efterfølgende, hvis din ansøgning får tilskud. Har du tidligere ansøgt, har du allerede et login.
Når du har et EU-login, skal din organisation registreres i EU's Organisation Registration System (ORS), hvor I får tildelt et Organisation Identification Number (OID).
Du skal oplyse dit OID i alle ansøgninger om tilskud.
Har I allerede et OID? Så er det vigtigt, du tjekker, at de uploadede dokumenter er opdaterede og indeholder korrekte oplysninger om adresse, juridisk ansvarlig og bankoplysninger.
De unge, der skal gennemføre projektet, skal alle registrere sig som deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps.
Når man har registeret sin deltagelse, får man tildelt et Personal Reference Number (PRN). Dette nummer skal efterfølgende skrives ind i ansøgningen.
Bemærk, at man både skal melde sig ind i det Det Europæiske Solidaritetskorps, hvis man vil gennemføre et solidaritetsprojekt, og hvis man vil arbejde som frivillig.
Det kan være relevant, at du orienterer dig i følgende, inden du skriver din ansøgning:
Ansøgningsskemaet udfyldes på den fælles ansøgningsportal for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.
På Europa-Kommissionens hjemmeside kan du finde hjælp til, hvordan du udfylder ansøgningsskemaet.
Du kan også læse om processen for indsendelse af web-ansøgninger på Europa-Kommissionens hjemmeside:
Du kan klage over retlige forhold i en afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vedrørende Det Europæiske Solidaritetskorps. Klagen sendes til Uddannelses- og Forskningsministeriets departement på klage@ufm.dk. Skriv gerne "Klage vedr. Det Europæiske Solidaritetskorps" i emnefeltet.