Erasmus+ er et EU-program, der støtter internationalt samarbejde om uddannelse og læring inden for uddannelse, ungdom og idræt. I 2026 kan programmet uddele cirka 470 mio. kr. til danske organisationer, der vil styrke læring og uddannelse via ophold i udlandet og internationale samarbejdsprojekter.
Programmet støtter projekter, der udvikler kompetencer, styrker fællesskaber og åbner nye veje – for både enkeltpersoner og organisationer i og uden for Europa.
Erasmus+ er EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt, der giver mulighed for ophold i udlandet og internationalt samarbejde.
Erasmus+ har et samlet budget på ca. 26,2 milliarder euro for perioden 2021-2027. I 2026 er der afsat cirka 470 millioner kroner til danske ansøgere.
Programmet giver tilskud til internationale samarbejdsprojekter og ophold i udlandet, herunder eksempelvis uddannelses- og praktikophold for elever og studerende, ungdomsudvekslinger og kompetenceudvikling af ansatte og frivillige på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet.
Erasmus+ dækker følgende områder:
· Videregående uddannelse
· Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse
· Dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
· Almen voksenuddannelse og folkeoplysning
· Ungdomsområdet (læring uden for det formelle uddannelsessystem)
· Idræt