Her kan du læse mere om, hvad du kan få tilskud til og under hvilke betingelser.
Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser kan søge om tilskud fra Erasmus+ til at sende pædagogisk personale, undervisere, ledere eller andre ansatte på forskellige typer af kompetenceudviklende ophold i udlandet - det kan være på kurser, på såkaldt ’job-shadowing’ eller på undervisningsophold, hvor eksempelvis en dansk matematiklærer i en periode underviser på en partnerskole i Europa.

Erasmus+ School Education omfatter i Danmark dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser og skal bidrage til nyskabelse og udvikling inden for sektoren. Formålet er at styrke den faglige udvikling hos den enkelte medarbejder og på institutionerne gennem ny viden og kendskab til 'best practice' inden for sektoren i Europa.
Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser kan søge om tilskud til at sende ansatte på følgende typer af kompetenceudviklende ophold i Europa:
Opholdene søges inden for et såkaldt Key Action 1-projekt, der også typisk vil omfatte ophold i udlandet for elever:
Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser kan også søge om tilskud gennem Erasmus+ School Education til følgende, øvrige aktiviteter:
*Sendeinstitutionen kan få tilskud til at besøge værtsinstitutionen én gang, inden det egentlige ophold finder sted. Forberedende besøg skal være velbegrundede og skal for eksempel bidrage til opstart af samarbejdet med nye partnere, fremme inklusion eller begrundes i et behov for planlægning af langvarige ophold. I særlige tilfælde kan elever også deltage i forberedende besøg. Der gives tilskud til max tre personer pr. forberedende besøg.
Alle ophold må meget gerne suppleres af virtuelle aktiviteter. Ovennævnte minimums- og maksimumvarighed gælder imidlertid kun for fysiske ophold.
Læs mere i Erasmus+-programguidens afsnit om 'Mobility for learners and staff in school education'
Uanset opholdstype vil enhver deltager (pædagog, leder eller lærer) udløse et rejsetilskud (travel grant) og et opholdstilskud (individual support). Rejsetilskuddet er afhængigt af rejsens længde i fugleflugt. Hvis du rejser grønt, f.eks. med tog eller bus, forhøjes dit rejsetilskud. Opholdstilskuddet er afhængigt af, hvilket land du rejser til.
I tillæg til rejse- og opholdstilskuddene vil institutionen modtage et administrationstilskud pr. deltager (organisational support) til institutionens arbejde med at arrangere opholdene, sikre læringsudbyttet og udbrede resultaterne af de internationale aktiviteter generelt.
Til ansatte, der tager på kursus i udlandet, findes der også et kursustilskud til dækning af kursusafgiften.
Herudover er det muligt at søge inklusionstilskud (inclusion support). Der findes to typer af inklusionstilskud:
Du finder alle tilskudssatser i programguiden for Erasmus+
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en strategi for øget inklusion og større mangfoldighed i Erasmus+ samt tilhørende handlingsplaner inden for de enkelte sektorer omfattet af Erasmus+.
Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser kan søge om tilskud gennem Erasmus+ School Education. Se listerne over ansøgningsberettigede institutioner herunder:
Skoler og ungdomsuddannelser i Grønland kan også søge om tilskud til kompetenceudviklende ophold i udlandet for ansatte gennem Erasmus+ School Education. Skriv til skole@ufm.dk for mere information.
Der er to måder, hvorpå man kan søge om de forskellige typer af ophold i udlandet.
Enten:
Eller:
Enkeltstående projekter retter sig mod ansøgere, der prøver Erasmus+ for første gang, har lille erfaring med Erasmus+ eller blot ønsker at organisere et begrænset antal ophold.
Ansøgere af enkeltstående mobilitetsprojekter vil i ansøgningsskemaet blive bedt om at angive minimum én projektpartner, dvs. værtsorganisation eller kursusudbyder.
Inden for en periode på fem år, kan institutioner maksimalt modtage tilskud til tre enkeltstående projekter (KA122).
Projekttypen kan desuden kun søges af individuelle institutioner - ikke af konsortier.
Tilskud til kompetenceudviklende ophold for ansatte skal bidrage til at udvikle den enkelte medarbejder og til kapacitetsopbygning af institutionen. Men bemærk, at enkeltpersoner ikke kan søge om tilskud. Tilskuddet søges af og bevilges til institutionen.
Ophold kan arrangeres til alle EU-medlemslande og seks øvrige, såkaldte tredjelande, der er associeret med programmet:
EU-medlemslande:
|
Belgien |
Grækenland |
Luxemburg |
Spanien |
|
Bulgarien |
Holland |
Malta |
|
|
Cypern |
Irland |
Polen |
Sverige |
|
Danmark |
Italien |
Portugal |
Tjekkiet |
|
Estland |
Kroatien |
Rumænien |
Tyskland |
|
Finland |
Letland |
Slovakiet |
Ungarn |
|
Frankrig |
Litauen |
Slovenien |
Østrig |
Tredjelande, der er associeret med programmet:
|
Nordmakedonien |
Liechtenstein |
Serbien |
|
Island |
Norge |
Tyrkiet
|
De enkeltstående projekter (KA122) kan løbe fra 6-18 måneder, og det er den projektperiode inden for hvilken, opholdene i udlandet skal afvikles. Varigheden af de enkelte ophold er mindst to dage og højst 365 dage (eksklusiv rejsedage).
Enkeltstående projekter skal påbegyndes mellem 1. juni og 31. december samme år, som ansøgningen indsendes.
Et projekt søgt af en akkreditereret institution (KA121) begynder altid 1.juni og varer som udgangspunkt 15 måneder. Efter 12 måneder får den akkrediterede institution imidlertid mulighed for at overveje, om projektet er klar til afslutning efter de 15 måneder eller om institutionen ønsker at forlænge projektvarigheden til 24 måneder. Måske blev nogle ophold udskudt eller andre aflyst, og man har dermed budget tilovers, som man godt kunne bruge nogle ekstra måneder til at få opbrugt.
Det er ikke muligt at forlænge til blot 18 eller 20 måneder. Akkrediterede institutioners projekter varer altid enten 15 eller 24 måneder.
I 2026 er der i alt cirka 8,7 mio. euro til rådighed i Erasmus+ til ophold i udlandet for elever og kompetenceudvikling for ansatte inden for dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark.
Hør om Sønderborg Kommunes erfaringer med brug af jobshadowing til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere og udvikling på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Hør om erfaringer fra medarbejdere, der har taget del i jobshadowing.
Hør om Herning Kommunes erfaringer med kompetenceudvikling gennem ophold i udlandet, deres visioner som Erasmus+-akkrediteret kommune og deres indsats for at styrke deres arbejde med inklusion gennem sparring med andre europæiske skoler.
På Facebook deler vi også løbende gode projekthistorier
På platformene School Education Gateway og eTwinning, der er sammenlagt på ESEP-portalen, kan du finde partnere, kurser og inspiration til dit næste europæiske uddannelsesprojekt.
Du skal søge om tilskud gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er det nationale agentur for Erasmus+. Vi guider dig gennem ansøgningsprocessen her:
Vær opmærksom på, at der løbende bliver afholdt arrangementer med relevans for ansøgere og tilskudsmodtagere af Erasmus+, hvor du kan få mere information og inspiration.
Område: Alexander Theis Kjærby Andersen og Rikke Rowek Kier
E-mail: skole-KA1@ufm.dk