Jean Monnet-aktionerne, der er en del af Erasmus+, giver tilskud til at styrke viden om og undervisning i EU-emner ved videregående uddannelsesinstitutioner samt skoler, ungdomsuddannelser og erhvervsskoler.
Video: Jean Monnet actions, Europa-Kommissionen.
Jean Monnet-aktionerne har til formål at styrke undervisning i og viden om Den Europæiske Union og EU's institutioner. Jean Monnet-aktioner bør fremme et aktivt europæisk medborgerskab og EU's grundlæggende værdier om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Jean Monnet-aktionerne bidrager desuden til at styrke udbuddet af undervisning, læring og forskning indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) med koblinger til relaterede EU-politikker.
Jean Monnet-aktionerne har siden 1989 givet tilskud til videregående uddannelsesinstitutioner og grupper af professorer og forskere fra hele verden, der specialiserer sig i EU-studier. Det overordnede mål er at styrke EU's rolle i Europa og resten af verden, blandt andet ved at øge viden om EU ved at højne kvaliteten af undervisning og forskning i EU-emner, skabe indsigt i EU's beslutningsprocesser og skabe dialog mellem den akademiske verden og samfundet.
Som noget nyt kan skoler, grundskoler og erhvervsskoler fra i Erasmus+ indgå i projekter, der opbygger skolernes kapacitet til at undervise i EU-relaterede emner.
Jean Monnet-aktionerne i Erasmus+ giver mulighed for at opnå tilskud de faktiske udgifter til:
Undervisningsforløb om EU-emner, enten inden for et fagfelt eller på tværs. Der skal afholdes mindst 40 undervisningstimer pr. akademisk år. Bevillingen løber tre år og er en engangssum på maksimalt 35.000 EUR.
Oprettelse af en undervisningsstilling (f.eks. lektorat) med særligt fokus på EU-stof. Der skal afholdes mindst 90 undervisningstimer pr. akademisk år. Bevillingen løber tre år og er en engangssum på maksimalt 60.000 EUR.
Oprettelse af videnscentre med fokus på EU-studier, som kan samle ekspertviden på tværs af lande og skabe synergier mellem forskellige fagdiscipliner. På den måde kan centret blive et omdrejningspunkt for viden om EU. Bevillingen løber tre år og er på maksimalt 100.000 EUR.
Store netværk af videregående uddannelsesinstitutioner i hele verden, som kan indsamle, dele, diskutere og udbrede relevant forskning og undervisningsmateriale om EU. Der forventes to netværk i 2026:
Jean Monnet-aktionerne giver mulighed for at opnå tilskud til de faktiske udgifter til:
Undervisningsnetværk med fokus på EU-emner. Bevillingen løber tre år og er på maksimalt 300.000 EUR.
Undervisningsaktiviteter inden for særlige EU-emner. Bevillingen løber tre år og er på maksimalt 30.000 EUR.
Videregående uddannelsesinstitutioner eller udbydere af efteruddannelse for lærere får støtte til at udvikle undervisningsforløb og aktiviteter om EU for lærere på grundskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsskoler. Projektet løber tre år, og bevillingen er på maksimalt 300.000 EUR.
Et netværk af skoler eller erhvervsuddannelser (og/eller evt. videregående uddannelsesinstitutioner, som uddanner lærere) fra EU-medlemslande og tredjelande, der er associeret med programmet eller tredjelande, der ikke er associeret med programmet går sammen om at etablere et netværk, der kan styrke undervisningen i EU-emner. F.eks. ved at skabe muligheder for samarbejde mellem lærere på tværs af lande om undervisning, udvikling af undervisningsplaner m.v. Projektet løber tre år, og bevillingen er på maksimalt 300.000 EUR.
Aktionerne med fokus på videregående uddannelser kan søges af videregående uddannelsesinstitutioner, som har et gyldigt Erasmus+ Charter for Higher Education (ECHE), videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet og offentlige og private organisationer.
Aktionerne, der er rettet mod grundskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsskoler, kan søges af grundskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsskoler i EU-medlemslande og tredjelande, der er associeret med programmet (Erasmus+). Jean Monnet Teacher Trainings og Jean Monnet Networks in other fields of Education and Training kan søges af videregående uddannelsesinstitutioner, som tilbyder læreruddannelser, og som har et gyldigt Erasmus+ Charter for Higher Education (ECHE), samt organisationer som tilbyder efter- og videreuddannelse af lærere.
I forbindelse med ansøgningen anbefaler vi, at du nærlæser afsnittet 'Jean Monnet Actions' i den aktuelle programguide for Erasmus+.
Læs mere om Jean Monnet på EACEAs hjemmeside:
Al vejledning og behandling af ansøgninger varetages af EACEA (European Education and Culture Executive Agency) i Bruxelles.. Kantakt: EACEA-EPLUS-JMD@ec.europa.eu
Ansøgningsfristen er den 3. februar 2026 kl. 17.00.
Der ansøges om tilskud til et Jean Monnet-projekt hos EACEA (European Education and Culture Executive Agency) i Bruxelles.
Du kan læse om erfaringer med deltagelse i Jean Monnet-aktioner fra kolleger i hele Europa og derigennem blive inspireret til at iværksætte egne projekter med støtte fra Jean Monnet-initiativet:
Danske uddannelsesinstitutioner og organisationer har deltager i forskellige typer af aktiviteter inden for Jean Monnet
I 2022 har Aarhus Kommune fået tilskud til projektet 'Extra EU classes in Primary Schools, og i både 2021 og 2020 har Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) fået tilskud gennem Jean Monnet-programmet til henholdsvis projektet 'EU at School: Capacity Building for all Teachers' og 'A new strategy for Europe', der med brug af rollespil vil have gymnasieelever til at forholde sig nuanceret og kritisk til EU.
Titel: Fuldmægtig
E-mail: akc@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 82 38
Titel: Chefkonsulent
E-mail: thbr@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 83 17