Et Erasmus+-seminar kan åbne døre til nye idéer, stærkere projekter og samarbejde i hele Europa.
Erasmus+-seminarer – også kaldet Training and Cooperation Activities (TCA) – spænder bredt: fra tematiske workshops og konferencer til netværksmøder og studiebesøg.
Formålet er at inspirere, opkvalificere og forbinde de mange aktører, der har en interesse i internationalt samarbejde med fokus på uddannelse og læring.
Seminarerne arrangeres af de nationale kontorer for Erasmus+ i hele Europa – og du kan søge om at deltage gennem det danske kontor for Erasmus+.
Video: Hør om erfaringer fra et Erasmus+-seminar i Sønderborg
Uanset om du arbejder på en skole, ungdomsskole, et universitet, i en kulturinstitution, kommune, forening eller sportsklub – så er Erasmus+-seminarer en chance for, at du få ny inspiration, bygge netværk og skabe samarbejder på tværs af Europa. Det gælder uanset, om du er ny i Erasmus+ eller allerede har erfaring.
Find det seminar, der passer til dig og dit arbejdsområde. Du kan søge efter relevante seminarer via de to ressourcecentre 'SALTO Education and Training' og 'SALTO Youth'.
Eller du kan følge med i den danske arrangementsoversigt med udvalgte Erasmus+-seminarer:
Kontakt det danske kontor for Erasmus+ via erasmusplusseminar@ufm.dk.