Nordplus Junior er Nordisk Ministerråds program for nordisk-baltisk samarbejde inden for dagtilbuds-, grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet, herunder også FGU og STU. Der er cirka 23 millioner kroner til rådighed hvert år.

Inden for Nordplus Junior er det muligt at søge midler til samarbejde med institutioner i Norden, inklusiv Grønland, Færøerne og Åland samt Baltikum inden for dagtilbuds-, grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet, herunder FGU og STU. Det kan fx være i form af et projektsamarbejde, klasseudveksling, lærerudveksling og studiebesøg for ansatte. Du kan også søge om et forberedende besøg, hvor du planlægger et fremtidigt projekt.
Der findes fem aktiviteter under Nordplus Junior, som du kan søge tilskud til.
Forberedende besøg er en aktivitet, der skal give interesserede parter mulighed for at mødes, aftale et fælles projekt og i fællesskab formulere en ansøgning om tilskud fra Nordplus Junior.
Institutioner inden for dagtilbuds-, grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Én af de deltagende parter påtager sig værtsrollen og søger på vegne af hele partnerskabet. Partnerskabet skal bestå af mindst to institutioner fra mindst to forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Enkeltpersoner kan ikke ansøge.
Det er muligt at søge tilskud til udveksling af elever som led i tematiske samarbejder mellem klasser fra forskellige lande.
Én institution søger på vegne af et partnerskab, som skal omfatte mindst to institutioner fra to forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Enkeltpersoner kan ikke ansøge.
Det er muligt at søge tilskud til en række forskellige typer af udveksling for ansatte og undervisere i dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.:
Én institution søger på vegne af et partnerskab, som skal omfatte mindst to institutioner fra to forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Enkeltpersoner kan ikke ansøge.
Det er muligt at søge tilskud til netværks- og projektsamarbejde, hvor institutioner på dagtilbuds-, skole- eller ungdomsuddannelsesområdet går sammen for gensidigt at udvikle sig pædagogisk og didaktisk eller for at samarbejde om et bestemt tema inden for uddannelse og livslang læring.
Tiltaget er rettet mod undervisere og øvrige ansatte, der arbejder i organisationer med ekspertise i og interesse for dagtilbuds-, grundskole eller ungdomsuddannelsesområdet.
Én institution søger på vegne af et partnerskab, som skal omfatte mindst tre institutioner fra tre forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Enkeltpersoner kan ikke ansøge.
Studiebesøg giver mulighed for, at ansatte kan besøge en relevant organisation i et andet Nordplus-land for at udveksle viden og erfaringer. Der kan gives tilskud til ét besøg per ansøgning for 2-5 ansatte per deltagende organisation.
Tiltaget er rettet mod ansatte inden for dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser (inklusive FGU og STU), skoleforvaltninger og andre relevante aktører.
Én institution påtager sig værtsrollen og søger på vegne af hele partnerskabet. Partnerskabet skal bestå af mindst to institutioner fra mindst to forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Enkeltpersoner kan ikke ansøge.
Du får adgang til en elektronisk ansøgningsformular via Nordplus’ hjemmeside, når der er en åben ansøgningsrunde. Her kan du også få en trinvis introduktion til ansøgningsprocessen.
Når du skriver en ansøgning om støtte fra Nordplus, kan det være nyttigt at gennemgå en tjekliste, som du finder på Nordplus’ hjemmeside.
Nordplus har lavet en håndbog, der fungerer som en guide i ansøgningsprocessen og informerer om Nordplus generelt og om de fem forskellige delprogrammer.
På hjemmesiden for Nordplus kan du se svar på spørgsmål, der ofte bliver stillet i relation til Nordplus Junior-programmet.
I Nordplus’ partnersøgningsdatabase kan du finde relevante partnere i alle de deltagende programmer.
Næste ansøgningsrunde til alle aktiviteter i Nordplus Junior er 2. februar 2026. Desuden er der en ansøgningsrunde for forberedende besøg og studiebesøg 1. oktober 2026.
Titel: Specialkonsulent
E-mail: rik@ufm.dk
Telefon: 72318943