Nordplus Videregående er Nordisk Ministerråds program for uddannelsessamarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af de nordiske lande, inklusiv Grønland, Færøerne, Åland og de tre baltiske lande. Der er ca. 33 mio. kr. til rådighed om året.
Formålet med Nordplus Videregående er at styrke mobilitet og netværkssamarbejder mellem deltagerlandenes uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører inden for videregående uddannelse.
Der findes tre aktiviteter under Nordplus Videregående, som du kan søge tilskud til.
Det er muligt at søge tilskud til at sende studerende på videregående uddannelser på forskellige typer udveksling og praktikophold:
Én institution inden for videregående uddannelse søger på vegne af et partnerskab, som skal omfatte mindst tre institutioner fra tre forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Enkeltpersoner kan ikke ansøge.
Det er muligt at søge tilskud til forskellige typer af udvekslingsophold for undervisere ved institutioner for videregående uddannelser.
Én institution for videregående uddannelser søger på vegne af hele partnerskabet, som skal omfatte mindst tre institutioner fra tre forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Enkeltpersoner kan ikke ansøge.
Det er muligt at søge tilskud til netværks- og projektsamarbejde mellem institutioner for videregående uddannelse. På projektsiden drejer det sig om fælles kurser, fælles studieprogrammer og udviklingsprojekter på en række felter inden for området videregående uddannelser. På netværkssiden er fokus på dannelse af nye netværk mellem videregående uddannelsesinstitutioner.
Tiltaget er rettet mod undervisere og studerende på institutioner for videregående uddannelser.
Én institution for videregående uddannelser søger på vegne af hele partnerskabet, som skal omfatte mindst tre institutioner fra tre forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Enkeltpersoner kan ikke ansøge.
Du får adgang til en elektronisk ansøgningsformular via Nordplus’ hjemmeside, når der er en åben ansøgningsrunde. Her kan du også få en trinvis introduktion til ansøgningsprocessen.
Når du skriver en ansøgning om støtte fra Nordplus, kan det være nyttigt at gennemgå en tjekliste, som du finder på Nordplus’ hjemmeside.
Nordplus har lavet en håndbog, der fungerer som en guide i ansøgningsprocessen og informerer om Nordplus generelt og om de fem forskellige delprogrammer.
På hjemmesiden for Nordplus kan du se svar på spørgsmål, der ofte bliver stillet i relation til Nordplus Videregående-programmet.
I Nordplus’ partnersøgningsdatabase kan du finde relevante partnere i alle de deltagende programmer.
Næste ansøgningsrunde til alle aktiviteter i Nordplus Videregående er 2. februar 2026.
Titel: Specialkonsulent
E-mail: rwc@ufm.dk
Telefon: 72318868