Når der åbnes for ansøgninger til det nye program for Erasmus+ 2021-2027, vil det være større og åbne endnu flere muligheder. På siden her kan du læse om nye elementer i det kommende program.
Den 10. november 2020 blev der opnået enighed om EU's langsigtede budget for perioden 2021-2027. Budgettet for Erasmus+ er forhøjet med 2,2 milliarder euro og er samlet set på over 26 milliarder euro.
Den formelle vedtagelse af programmet venter forude. Udmelding om programguide og ansøgningsfrister forventes i slutningen af marts/primo april 2021.
I den kommende programguide vil du kunne læse helt konkret om:
Europa-Kommissionen har på forhånd meldt ud, at der i det nye uddannelsesprogram vil være rettet et stærkt fokus mod at skabe et mere inkluderende, et mere digitalt, et mere internationalt og et grønnere Europa.
En del af formålet med programmet for Erasmus+ 2021-2027 er:
Herudover er det ambitionen, at det skal være simplere at deltage i Erasmus+, bl.a. med henblik på at gøre programmet mere inkluderende, så nye aktører, små organisationer og personer, der ellers ikke ville deltage, kan udnytte mulighederne i Erasmus+-programmet.
Ligesom det seneste Erasmus+-program dækker det nye program alle uddannelsessektorer, ungdoms- og idrætssektoren. Programmets struktur forbliver også den samme med en opdeling i tre hovedaktioner (Key Actions):
Vi vil løbende opdatere information om mulighederne i det nye program inden for de enkelte uddannelsessektorer, ungdoms- og sportssektoren. Du finder indgangen til den enkelte sektor via hovedsiden om Erasmus+.
Læs nedenfor om nogle af de nyheder, der er planlagt for det nye Erasmus+.
Inden for mobilitetsaktiviteterne (KA1) tilbydes ansøgere mulighed for at skifte fra individuelle projekter til mere systematiske, langsigtede og mere strategiske internationaliseringsaktiviteter. Det gøres ved at ansøge om Erasmus+-akkreditering til organisationen. Inden for videregående uddannelser og erhvervsuddannelser er akkreditering eller ansøgning om mobilitetscharter allerede blevet brugt i den seneste periode for Erasmus+, men i den nye programperiode vil akkreditering også blive brugt inden for skole-, voksen- og ungdomsområdet.
Vil du vide, hvad Brexit betyder for danske studerende og undervisere, der ønsker at tage på et Erasmus+-mobilitetsophold i den nye programperiode?