Det er nu tid til at søge om tilskud fra Erasmus+ og Nordplus til uddannelsesprojekter i 2016. Styrelsen for Videregående Uddannelser afholder informationsmøder og skriveseminarer, så du er klædt på til ansøgningsprocessen. Vi ønsker dig god fornøjelse med årets sidste nyhedsbrev og en glædelig jul.

Uddannelsesinstitutioner og organisationer kan søge Erasmus+ om tilskud for millioner af euro til udlandsophold for elever, studerende og ansatte - eller til europæiske samarbejdsprojekter om uddannelse. Ansøgningsfristen nærmer sig.
Deltag i udveksling, netværk og projektsamarbejde med nordiske og baltiske uddannelsesaktører. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2016.

Gennem Erasmus+ kan videregående uddannelsesinstitutioner nu også søge om tilskud til mobilitets- og samarbejdsprojekter med lande uden for Europas grænser. Ansøgningsfristen er den 2. februar 2016.

Der er udstedt over 50 millioner Europass CV’er i Europa siden 2005. I Danmark blev 10-års jubilæet for Europass markeret med et seminar for nyuddannede akademikere om karrieremuligheder i udlandet.

Som optakt til ansøgningsruden for Erasmus+ 2016 afholder Styrelsen for Videregående Uddannelser en stribe informationsmøder og skriveseminarer.

Vi holder dig opdateret om ansøgningsfrister, opslag og begivenheder - og deler ud af relevante projekteksempler på vores Facebook-sider.

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til cmv@uds.dk
Fotos: 1: Dall, 2: Tuala Hjarnø, 3: Freja Kinly Jensen, 4: Dall, 5+6: Fotolia.