I februar måneds Udsyn finder du invitationer til mange spændende arrangementer såsom seminarer og studiebesøg. Desuden nærmer ansøgningsfristen for Erasmus+: Strategiske partnerskaber sig. God læselyst!

Er du og din skole i gang med en ansøgning til et skoleudvekslingspartnerskab inden for Erasmus+? Er du i tvivl om, hvad programmet kan, og hvad det kræver? Vi giver en introduktion til programmet mandag den 9. marts 2020. Tilmeldingsfristen er den 4. marts.

Vil jeres organisation være en del af Det Europæiske Solidaritetskorps? Så kom med på kontaktseminar i Budapest den 24. - 29. maj 2020. Søg senest den 13. april.

Ansøgningsfristen for tilskud til strategiske partnerskaber nærmer sig, og i 2020 prioriteres miljø og klimamål i en dansk kontekst inden for alle sektorer. Ansøgningsfristen er den 24. marts 2020 kl. 12.00 for alle sektorer undtagen Ungdom, som har frist den 30. april 2020.

Kom med til landet med de tusind søer den 3.-7. maj 2020 og lær om, hvordan ungdomsarbejde implementeres i finske kommuner. Søg senest 10. marts 2020.

Har du lyst til at gennemføre internationale aktiviteter for unge med fokus på ikke-formel læring? Så kom med på træningskursus i Georgien den 26. - 31. juli 2020. Søg senest den 20. april.

På vores LinkedIn-side kan du følge med i nyt om ansøgningsfrister, arrangementer i ind- og udland, rapporter og cases. Siden hedder Internationale Uddannelsesprogrammer.

Udsyn udsendes næste gang i slutningen af marts 2020
Billeder: 1+3: Pixabay, 2: Jakob Dall, 4: Pexels, 5: Fotolia