De videregående uddannelsesinstitutioner har i 2023 haft mulighed for at søge Uddannelses- og Forskningsministeriets puljeopslag til netværks- og formidlingsaktiviteter inden for cyber- og informationssikkerhed.
Initiativet er en del af den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi 2022-2024.
Cyber- og informationssikkerhed er et område med stigende fokus, udvikling og efterspørgsel på kompetencer. Med så stor en efterspørgsel på kompetencer er der behov for, at de faglige miljøer deler viden om, hvordan cyber- og informationssikkerhed kan blive en relevant del af allerede eksisterende videregående uddannelser.
Puljens midler kan dække aktiviteter, der understøtter netværk og formidling blandt undervisere mhp. at styrke cyber- og informationssikkerhedskompetencer i uddannelserne.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens forventninger til ansøgningen er:
Ansøger skal være en videregående uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort: Erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, universiteter eller kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bl.a. af hensyn til muligheden for efterlevelse af ovenstående forventninger, er puljen på 0,5 mio. kr. blevet udmøntet til én projektansøger.
Der er i alt afsat 0,5 mio. kr. i puljen og midlerne skal senest anvendes inden udgangen af 2024.
Ansøgningsfristen var den 15. september 2023 kl. 12:00.
Link til opslag
Link til ansøgningsblanket i e-grant selvbetjeningsportal
Link til projektbeskrivelsesskabelon (word)
Link til budgetskabelon (word)