Institutioner i udlandet m.v.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen yder støtte til en række selvejende institutioner i udlandet med henblik på internationalisering af uddannelse og forskning.

Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze

Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze uddanner ph.d.’er og driver forskning inden for en række samfundsvidenskabelige fag. Danmark har afsat fire stipendier årligt til formålet og yder på linje med en lang række europæiske lande tilskud til Instituttets drift.

Læs om Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze

Det Danske Studenterhus i Paris

Det danske Studenterhus er en selvstændig del af Den internationale Studenterby i Paris (Cité Internationale Universitaire de Paris), hvis overordnede formål er at fremme samkvem og forståelse mellem unge fra alle verdens lande bl.a. ved at yde studerende de bedst mulige boligforhold.

Det Danske Studenterhus i Paris' hjemmeside

Det Danske Institut i Athen

Inden for instituttets rammer varetages forsknings- og undervisningsopgaver inden for især arkæologi, klassisk filologi og nygræsk samt opgaver af kulturformidlende karakter.

Det Danske Institut i Athens hjemmeside

Læs om bestyrelsen for Det Danske Institut i Athen

Det Danske Institut i Damaskus

Inden for instituttets rammer varetages forsknings- og undervisningsopgaver inden for Mellemøstens arkæologi, dens historie, islamisk kultur, arabisk sprog og litteratur samt opgaver af kulturformidlende karakter.

Det Danske Institut i Damaskus' hjemmeside

Læs om bestyrelsen for Det Danske Instititut i Damaskus

Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI)

Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål, som ligger i Flensborg, har til formål at beskæftige sig med spørgsmål og problemer vedrørende nationale mindretal og flertal i et europæisk perspektiv gennem forskning, information og rådgivning. Danmark yder sammen med den tyske forbundsregering og den slesvig-holstenske delstat tilskud til centerets drift.

Besøg ECMI's hjemmeside

Danish Institute for Study Abroad (DIS)

DIS underviser årligt 800-1.000 overvejende amerikanske studerende. De studerende læser et semester eller et fuldt akademisk år hos DIS. De studerende er i deres 3. eller 4. studieår.

Besøg DIS' hjemmeside

Fulbright Kommissionen 

Formålet med programmet er at give danske studerende mulighed for at studere på amerikanske universiteter og amerikanske studerende mulighed for at studere i Danmark. Programmet administreres i Danmark af den danske Fulbright Kommission.

Besøg Fulbright Kommissionens hjemmeside