Udenlandske adgangsgivende eksaminer kan inddeles i fire typer med udgangspunkt i en sammenligning med de danske gymnasiale uddannelser.
En adgangsgivende eksamen, som ikke adskiller sig væsentligt fra de fem primære danske gymnasiale uddannelser (stx, hf, eux, hhx og htx), og som er kendetegnet ved:
Eksempler: Baccalauréat général (Frankrig), Gümnaasiumi Lõputunnistus + Riigieksamenitunnistus (Estland), Zeugnis der Allgemeinen Hochschulreife (Abitur) (Tyskland), Vysvedcenie o Maturitnej Skúske/Maturita/gymnázium (Slovakiet).
En adgangsgivende eksamen, som adskiller sig væsentligt fra en adgangsgivende eksamen i Danmark, og som er kendetegnet ved:
Det drejer sig typisk om adgangsgivende eksaminer, som er udstedt i kombination med en faglig kvalifikation.
Eksempler: Baccalauréat professionnel (Frankrig), Vysvedcenie o Maturitnej Skúske/Maturita fra stredna odborna skola og stredna odborna uciliste (Slovakiet).
Denne type omfatter to muligheder:
A) En erhvervsfaglig eksamen, som er adgangsgivende i uddannelseslandet, men som adskiller sig væsentligt fra en adgangsgivende eksamen i Danmark, og som er kendetegnet ved:
Eksempel: De finske erhvervsuddannelser (Finland).
B) Et adgangsgivende diplom, som er adgangsgivende i uddannelseslandet, men som adskiller sig væsentligt fra en adgangsgivende eksamen i Danmark, og som er kendetegnet ved
Eksempler: Erhvervsuddannelse + generell studiekompetanse (Norge), 23:5-reglen (23 år + 5 års erhvervserfaring) + generell studiekompetanse (Norge).
En adgangsgivende eksamen, som i uddannelseslandet alene giver fagspecifik adgang til visse fag eller til visse typer videregående uddannelsesinstitutioner.
I Danmark kendes fx adgangseksamen til ingeniøruddannelser, som er adgangsgivende eksamen til visse tekniske uddannelser, bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarevidenskab og landinspektørvidenskab.
Eksempler: Zeugnis der Fachgebundene Hochschulreife og Zeugnis der Fachhochschulreife (Tyskland).