Arbejde som lærer i folkeskolen med udenlandske kvalifikationer
Hvis du har en uddannelse, der giver dig undervisningskompetence op til 10. klassetrin i dit uddannelsesland, kan du ansøge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om at få tildelt undervisningskompetence, dvs. godkendelse til at undervise i folkeskolen.
Du skal udfylde denne blanket:
Hvis styrelsen kan godkende din uddannelse direkte, får du tilsendt et brev, hvoraf det fremgår, at du kan søge lærerstillinger i den danske folkeskole.
I nogle tilfælde giver styrelsen en betinget godkendelse. For at få fuld godkendelse skal du i så fald supplere din udenlandske uddannelse på en af følgende måder:
Når du er færdig med suppleringen, skal du anmode styrelsen om en endelig godkendelse.
Hvis du ikke har en formel læreruddannelse, kan du ikke få tildelt undervisningskompetence i folkeskolen. Du kan uddanne dig til lærer i folkeskolen på en af de følgende måder:
Læs mere om de to uddannelser:
Du kan søge tidsbegrænsede stillinger (vikarjob) i folkeskolen. Det kræver ikke tildeling af undervisningskompetence.
En folkeskole kan ansætte folk med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag (ifølge folkeskolelovens § 28 stk. 2). Bemærk dog, at skolerne kun i særlige tilfælde ansætter lærere til at undervise i enkelte fag (faglærere).
Undervisningen i folkeskolen foregår normalt på dansk.