Følgende punkter kan anvendes for at foretage en grundig kontrol af et eksamensbevis.
Biografiske data
Er navnet læsbart på beviserne?
Er navneskift dokumenteret?
Svarer oplysningerne om fødselsdato og navn i ansøgningen til oplysningerne på uddannelsesbeviserne?
Er datooplysningerne i standardformat for dag, måned og år?
Svarer de kronologiske oplysninger i et evt. ansøgningsskema til de kronologiske oplysninger på uddannelsesbeviserne?
Svarer ansøgerens alder til beståede eksaminer?
Oplysninger om uddannelsesstedet
Er uddannelsesstedet offentligt anerkendt enten af undervisningsministeriet eller af et offentligt anerkendt akkrediteringsorgan? (Bemærk dog, at en institution godt kan være ægte og udbyde reelle uddannelser, selv om den ikke er offentligt anerkendt.)
Eksisterede uddannelsesstedet og evt. afdelingen/fakultetet på det tidspunkt, da den studerende blev optaget?
Hvilket niveau udbyder uddannelsesstedet uddannelser på?
Eksisterede programmet på det tidspunkt, da den studerende blev optaget?
Svarer stavemåden for uddannelsesstedet på uddannelsesbeviserne til den sædvanlige stavemåde for institutionen?
Oplysninger om bevisets status.
Fremgår det, hvilken status beviset har: certifikat, midlertidigt bevis…?
Fremgår centrale data af beviset: uddannelsen afsluttet, grad tildelt, dato for tildeling af graden?
Uddannelsesbeviset
Er der nogen rettelser på dokumentet (håndskrevne, retteblæk…)?
Er dokumentet et officielt papir?
Svarer uddannelsesbeviset til landets standard for uddannelsesbeviser (hvis der er en sådan national standard)?
Er skriften/det grafiske udtryk konsistent med hensyn til størrelse og form?
Står bogstaverne lige på linjen?
Svarer logo, vandmærke, signatur, stempler m.v. til, hvad uddannelsesstedet normalt bruger?
Er dokumentet computergenereret?
Svarer papirkvalitet og -farve til, hvad uddannelsesstedet normalt bruger?
Svarer fagkoder, kursusnavn, karakterskala og kursusomfang til de normale for uddannelsesstedet?
Hvis der på dokumentet står, at det ikke må frigives til den studerende, fik I det da direkte fra institutionen?