ECTS står for European Credit Transfer System. I det følgende fremgår anbefalinger til institutionerne om ECTS-anvendelse.
Det er en forudsætning for god ECTS-anvendelse, at institutionen udarbejder studie- og kursusbeskrivelser, som giver oplysninger om de enkelte kursers og uddannelses krav, indhold og udbyttet heraf.
Afhængigt af, hvorvidt der er tale om en beskrivelse af et studie eller et kursus, kan det være relevant, at beskrivelsen indeholder oplysninger om: faglige forudsætninger (adgangskrav), niveau, indhold, læringsudbytte, evt. praktik, studie- og prøveformer, samt det antal ECTS-point som opnås ved at gennemføre det pågældende forløb.
Studie- og kursusbeskrivelserne er væsentlige for studerende, der skal vælge kurser i udlandet eller på et andet institut/en anden institution end der, hvor den studerende er hjemmehørende. Endvidere er beskrivelserne relevante for undervisere, der skal tage stilling til, om der kan gives merit.
Europa-Kommissionens retningslinjer for ECTS anbefaler, at institutionerne opererer med ensartede kursusmoduler af fx 5 ECTS, og enheder der er delelig hermed (5,10,15, 20).
På EU-Kommissionens hjemmeside kan du læse mere om ECTS-systemet og se ECTS User's Guide, som indeholder en tjekliste for beskrivelse af uddannelsesmoduler samt gode råd.
Der er blevet udviklet forskellige tilgange til at vurdere de studerendes arbejdsbyrde for at gennemføre et bestemt uddannelsesforløb. En tilgang, som Europa-Kommissionen anbefaler, er blevet udviklet i forbindelse med Tuning-projektet (Tuning Educational Structures in Europe).
Tuning-projektet har udviklet to skemaer, som kan være til hjælp, når arbejdsbyrden skal vurderes eller justeres. Det ene skema skal udfyldes af underviseren - det andet af den studerende. På den måde opnås et nuanceret syn på arbejdsbelastningen.
De videregående uddannelser arbejder på mange forskellige måder med at fremme studerendes arbejdsindsats på studierne. Et inspirationskatalog udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (2020) på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet giver gode råd til, hvordan institutionerne kan gribe arbejdet an.
