Her kan du læse om, hvorfor kvalifikationsrammen for livslang læring blev indført, og hvordan det foregik.
Etableringen af den danske kvalifikationsramme for livslang læring har sin baggrund i både nationale og internationale behov og ønsker vedrørende livslang læring og mobilitet.
I en dansk sammenhæng understøtter rammen, at studerende og folk i arbejde kan bygge videre på det, de allerede kan og har lært, ved at den giver dem et samlet overblik over uddannelsessystemet og synliggør veje gennem det.
I en international sammenhæng understøtter rammen især gensidig anerkendelse af kvalifikationer på tværs af landegrænser og uddannelsessystemer. Det sker ved, at hvert niveau i den danske kvalifikationsramme og i andre landes kvalifikationsrammer kobles til et niveau i den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF). Derved bliver det lettere at sammenligne grader og uddannelsesbeviser fra forskellige lande.
Den danske kvalifikationsramme for livslang læring blev udviklet af en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Undervisningsministeriet (nu Børne- og Undervisningsministeriet), Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet), Kulturministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet og med inddragelse af en række interessenter fra det danske uddannelsessystem.
Arbejdet med udarbejdelse af en dansk national kvalifikationsramme blev igangsat af undervisningsministeren i slutningen af 2006. Organiseringen af udviklingsarbejdet omfattede følgende:
En tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet blev nedsat i 2006 og fik ansvar for at udvikle et forslag til en dansk kvalifikationsramme.
Udviklingsarbejdet omfattede høring og inddragelse af en række af interessenter fra det danske uddannelsessystem.
I juni 2009 blev et forslag til en dansk kvalifikationsramme for livslang læring og dens implementering godkendt af undervisningsministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, kulturministeren samt økonomi- og erhvervsministeren.
Den efterfølgende implementering og opdatering m.v. har omfattet følgende:
I 2019 vedtog de tre ministerier i samspil med Danmarks Akkrediteringsinstitution en række kriterier og en procedure, der gør det muligt at indplacere private uddannelser og offentligt anerkendte uddannelser, der ikke hører under de tre uddannelsesministeriers ressort. Indplaceringen af disse uddannelser i rammen spiller tæt sammen med den europæiske dagsorden om at etablere et mere sammenhængende system for livslang læring og den nationale dagsorden om, at studerende skal have bedre muligheder for at komme igennem deres uddannelser. Hensigten er at gøre studerendes læringsudbytte mere transparent, at forbedre grundlaget for optag og merit ind i de formelle uddannelser samt at give forbrugerne en bedre beskyttelse og vished for, at udbydere af ikke-formelle uddannelser lever op til bestemte standarder.
Akkrediteringsinstitutionen foretager indplaceringen af uddannelserne i kvalifikationsrammen på baggrund af de vedtagne kriterier.