I hvert EU-land er der et koordinationspunkt for kvalifikationsrammen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er EQF-koordinationspunkt i Danmark. Koordinationspunktet fungerer som informationskontor for spørgsmål vedrørende EQF og sammenhængen mellem EQF og den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Informere alle interessenter om sammenhængen mellem den nationale kvalifikationsramme og EQF, herunder hvordan de nationale kvalifikationsniveauer refererer til kvalifikationsniveauerne i EQF
Informere om baggrunden og formålet med etableringen af EQF
Administrere og videreudvikle hjemmesiden om den nationale kvalifikationsramme og sammenhænge med EQF.
De øvrige medlemslande har ligeledes oprettet nationale koordinationspunkter.