Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende de maritime uddannelser.
De fleste maritime uddannelser har både sommer- og vinteroptag.
Du skal søge via KOT-systemet, hvis du ønsker at blive optaget på:
Der er ofte ledige pladser på professionsbacheloruddannelserne til studiestart om vinteren, som du har mulighed for at søge direkte på uddannelsesinstitutionerne.
Generelt er det en god idé at kontakte uddannelsesinstitutionen, du søger om optagelse på, direkte.
På nedenstående uddannelser skal du søge optag på uddannelsesinstitutionerne:
De maritime uddannelsesinstitutioner vejleder i forhold til optagelseskravene på de uddannelser, de udbyder.
De maritime uddannelsesinstitutioner kan give merit på de uddannelser, de udbyder.
Opfylder du ikke alle de formelle krav for at blive optaget, kan du rette henvendelse til den maritime uddannelsesinstitution, som udbyder den ønskede uddannelse.
Uddannelsesinstitutionen vil kunne vejlede dig i, hvilke muligheder du har for at forbedre dine muligheder for at blive optaget på den ønskede uddannelse.
Du vil normalt blive bedt om at dokumentere den erhvervede fartstid, og den uddannelse du allerede har gennemført.
Du kan få et samlet overblik over de maritime uddannelser — fx skibsassistent, maritim teknolog, skipper, maskinmester og flere i den fulde oversigt over maritime uddannelser.
De ovenstående uddannelser hører under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Følgende uddannelser og kurser hører under Søfartsstyrelsen:
Søfartsstyrelsen varetager lovpligtige kurser for søfarende for at overholde kvalifikationskrav i forbindelse med påmønstring på skibe.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fører tilsyn med de maritime uddannelser, herunder skoleskibene Danmark og Georg Stage.
Søfartsstyrelsen fører tilsyn med de lovpligtige maritime kurser, omhandlende eksempelvis radio, søsikkerhed, brand, simulatortræning og tankskibssikkerhed.
Uddannelsesbekendtgørelserne kan findes under de enkelte uddannelser på Uddannelsesguiden eller ved at søge på uddannelsens navn på Retsinformation.
Studieordningen der beskriver, hvordan uddannelsesforløbet er på de enkelte maritime uddannelsesinstitutioner, findes på uddannelsesinstitutionens hjemmeside.
De maritime uddannelsesinstitutioner kan vejlede om reglerne for uddannelsesstøtte for de uddannelser og kurser, de udbyder.
Uddannelsesbøgerne kan downloades og printes.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at få godkendt sin fartstid til videre uddannelse eller sønæringsbevis, at der anvendes en uddannelsesbog.
Uddannelsesbøgerne bliver udleveret til de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, før de studerende skal udmønstre i praktik til søs.
Det er uddannelsesofficeren eller skibsføreren om bord på det skib, hvor den studerende/eleven er i praktik/optjener fartstid, som skal godkende, at de enkelte opgaver er udført ved at underskrive uddannelsesbogen de steder, som er angivet.
Efterfølgende skal uddannelsesbogen godkendes af den maritime uddannelsesinstitution, hvor man som elev/studerende gennemfører sin uddannelse.
Uddannelsesbogen bruges som dokumentation for, at man har gennemgået og opnået de læringsmål, der er stillet krav om i praktikken.
Søfartsstyrelsen skal kun se uddannelsesbogen, hvis der er krav om fartstid og godkendt uddannelsesbog, efter uddannelsen er gennemført, og før der kan udstedes sønæringsbevis. Det gælder typisk maskinmestre, der har sejltid som juniormestre uden at være tilknyttet en uddannelsesinstitution, eller personer der har fået dispensation fra fartstidskravene til at påbegynde en navigatøruddannelse.
Bemærk, at det ikke er Søfartsstyrelsen, som godkender uddannelsesbogen.
Der er internationale regler om, at man skal anvende en uddannelsesbog under den foreskrevne fartstid for at kunne videreuddanne sig. Anvendelse af en uddannelsesbog sikrer, at man systematisk når de læringsmål, der er stillet krav om i fartstiden.
Derfor nedsættes fartstidskravet til flere maritime uddannelser, ved at man anvender en uddannelsesbog. Fartstidskravet til navigatøruddannelserne kan eksempelvis nedsættes fra 36 måneders effektiv fartstid til 12 måneders effektiv overtallig fartstid, når der anvendes uddannelsesbog.
For at få godkendt sin fartstid i skibe, skal man have udfyldt sin uddannelsesbog. Uddannelsesbogen skal fremvises, når man søger ind på følgende uddannelser:
Søfartsstyrelsen udsteder sønæringsbeviser på baggrund af din uddannelse og din fartstid.
Sønæringsbeviset er en forudsætning for, at man kan komme ud at sejle efter endt maritim uddannelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet udsteder ikke kvalifikationsbeviser.
De maritime uddannelsesinstitutioner udsteder eksamensbeviser efter endt uddannelse.
Eksamensbeviset er et vigtigt dokument, da det danner grundlag for, at du kan få udstedt sønæringsbevis eller kan dokumentere, at du har gennemført forskellige lovpligtige kurser, som der er krav om for at være ombord på et skib.
Kursusbeviser som f.eks. et Ship Security Officer-bevis udstedes af uddannelsesinstitutionen eller kursusudbyderen, når kurset er gennemført.
For at opnå et sundhedsbevis skal man gennemgå en helbredsundersøgelse hos en autoriseret søfartslæge.
Sundhedsbeviset kaldes også for Den blå bog.
For at kunne blive optaget på en maritim uddannelse, skal man have et gyldigt sundhedsbevis. På maskinmesteruddannelsen er det dog kun nødvendigt med et gyldigt sundhedsbevis, hvis man vil i praktik på et skib.
For at blive optaget på følgende uddannelser er det en forudsætning, at man har en uddannelseskontrakt/praktikaftale med et rederi:
På følgende uddannelser kan man opnå en praktikaftale med et rederi undervejs i uddannelsen:
De rederier, der er godkendt til praktik, kan få et praktikpladstilskud for at have dig ombord i overtallig tjeneste.
Uddannelsesinstitutionerne er bemyndiget til at godkende rederier til praktik i de uddannelser, de udbyder.
På de øvrige maritime uddannelser er der ikke praktik i uddannelsen, men fartstid mellem de enkelte uddannelser.
Det er en forudsætning for, at man kan begynde at optjene fartstid til videreuddannelse, at man har taget:
Når man har tilstrækkelig fartstid, typisk 12 måneder som overtallig med uddannelsesbog, kan man blive optaget på næste uddannelse. Der er krav om fartstid på følgende uddannelser:
Ønsker du at vide mere om fartstid og reglerne herfor, kan du rette henvendelse til de maritime uddannelsesinstitutioner. De kan rådgive og vejlede i forhold til adgangskravene til de enkelte uddannelser.
Uddannelsesinstitutionerne er bemyndiget til at godkende rederier til praktikpladstilskud for fartstid, der fører frem til de uddannelser, de udbyder.
Har du mistet dit eksamensbevis skal du starte med at kontakte den skole/institution, hvor du tog din uddannelse.
Ofte opbevarer skolen/institutionen selv materiale vedr. eksamen og kan hjælpe dig. Det fleste maritime eksamensbeviser før 2004 bliver dog opbevaret på Rigsarkivet.
Se følgende guide på Rigsarkivets hjemmeside for at få genskabt dit eksamensbevis, hvis det er bortkommet:
De maritime uddannelser blev i 2009 indplaceret på følgende niveauer i den danske kvalifikationsramme:
Niveau 2:
Niveau 3:
Niveau 4:
Niveau 5:
Niveau 6:
Hvis du er interesseret i hvilket niveau af sønæring, din uddannelse giver ret til, fremgår det af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, som du kan finde på Retsinformation ved at søge på uddannelsens navn.
I enkelte tilfælde, f.eks. ved dokumentation af uddannelsesniveau over for en ny arbejdsgiver, kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udstede en bekræftelse på bestået eksamen eller uddannelsesniveau. En bekræftelse kræver ikke en tro og love-erklæring.
Du kan anmode om en bekræftelse ved at sende en mail til ufs@ufm.dk.
I forhold til at opnå sønæringsbevis på baggrund af en ældre maritim uddannelse gælder Søfartsstyrelsens regler om generhvervelser.
I forhold til at opnå anerkendelse i udlandet, vil en ældre maskinmesteruddannelse eller skibsofficersuddannelse svare til det niveau, der i dag opnås på professionsbacheloruddannelsen til maskinmester eller skibsofficer.
Det gælder dog kun, hvis der har været tale om en uddannelse med en varighed på mindst 3 år.
Universiteterne kan optage ansøgere, der ikke er i besiddelse af en bacheloruddannelse, f.eks. hvis de mangler et mindre antal ECTS-point eller deres uddannelse er af ældre dato, såfremt universitetet vurderer, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med en adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse.
Universitetet kan dog fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver eller om gennemførelse af supplerende uddannelsesaktivitet efter optagelsen på op til 15 ECTS-point.
For nærmere information om mulighederne for at blive optaget, bedes du rette kontakt til det universitet, du ønsker at blive optaget på.
