Kommissorium for følgegruppen for ny læreruddannelse

Reformen af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen har virkning for studerende, der optages på uddannelsen fra og med 2007. Reformens primære mål er at give læreruddannelsen et fagligt løft.

Forligspartierne bag den ny læreruddannelseslov – regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre – besluttede som led i forliget, at der skal etableres et evalueringsprogram, der sikrer, at forligskredsen kan vurdere den reformerede uddannelses elementer, deres samspil og den overordnede målopfyldelse.

Som led i evalueringsprogrammet nedsættes en faglig følgegruppe, der skal følge og vurdere effekten af reformen særligt med fokus på rekrutteringen, niveauet og forsyningen af faguddannede lærere i alle fag:

• Faglig styrkelse af læreruddannelsen ved færre og større linjefag, specialisering, ny model for naturfag og krav til indgangsforudsætninger til linjefag.
• Samspil mellem linjefag og pædagogiske fagområder samt justering af fagenes indhold i forhold  til fire prioriterede områder: Klasseledelse, skole-hjemsamarbejde, specialpædagogik og undervisning af tosprogede.
• Praktikken, dens progression, samspil med de øvrige fag og ændrede bedømmelse.
• Bedre gennemførelse af studiet ved bl.a. deltagelses- og mødepligt, linjefagsorientering, vejledende timetal, vejledning og initiativer, der kan lette overgangen fra studium til lærergerning.
• De studerendes valg af linjefag med henblik på højere grad af linjefagsdækning i folkeskolen.
• Institutionernes evne til gennem omstilling, ændret tilrettelæggelse af studiet, faglig fornelse og integration af IT at honorere fagenes nye indhold og sammenhæng.
• Kommunernes rekruttering og modtagelse af de nye lærere og de nye læreres møde med skolens virkelighed.
• Sammenhæng og samarbejde mellem læreruddannelsen, universiteter, andre uddannelser og forskningsmiljøer.

Evaluering af reformen indebærer overvågning af institutionernes implementering af den ny uddannelse, effekten af selve uddannelsen i forhold til de politiske intentioner og de nye læreres ansættelse i folkeskolen efter endt uddannelse. Arbejdet forudsætter vurdering af mindst en årgangs gennemførelse af uddannelsen og den første ansættelsestid herefter. Følgegruppen nedsættes derfor indtil år 2012. Følgegruppen udarbejder et evalueringsprogram med en tidsplan for arbejdet. I tidsplanen skal indgå løbende afrapportering – mindst en gang årligt – til undervisningsministeren om væsentlige elementer i overvågningen af reformen og følgegruppens anbefalinger i den forbindelse.

Undervisningsministeren kan undervejs anmode følgegruppen om at vurdere delelementer af læreruddannelsesreformen og dens virkninger.

På baggrund af evalueringerne fra følgegruppen vil undervisningsministeren i fornødent omfang indkalde forligskredsen til drøftelser af behovet for at foretage justeringer i retsgrundlaget for uddannelsen.